Anmeldelse af Krigen
Tobias Lindholms Krigen er en rystende og barsk film, der sætter sig som et ar på din sjæl, og som du ikke bare lige ryster af dig.
Originaltitel: Krigen
Instruktør: Tobias Lindholm
Medvirkende: Pilou Asbæk, Tuva Novotny, Søren Malling med flere
Spilletid: 115 minutter
Premiere: 10/9 2015
Du bliver beskudt alle steder fra. En af dine soldater er hårdt såret, og du tænker kun på at redde dig selv og resten af din deling. Alle regler og almindelige koventioner for krigsførelse bliver glemt for en stund. Du giver ordre til at beskyde det sted, du tror, fjenden befinder sig. Du redder dine mænds liv og bliver kaldt en helt. Men konsekvenserne havde du ikke set komme.
Sådan kan Tobias Lindholms nye film, Krigen, kort ridses op. Den handler nemlig om en problematik, der er oppe i tiden; hvordan man som menneske reagerer under hårdt pres i en krigssituation. At man smider alt, der hedder regler; at man glemmer alt, der hedder konsekvenser.
Krigens hovedperson, kompagnichefen Claus (Pilou Asbæk), er sammen med sine mænd udstationeret i Afghanistan, hvor Taliban stadig forårsager død og ødelæggelse. Hjemme i Danmark forsøger Claus' kone, Maria, at holde sammen på både familien og hverdagen. En opgave, der næsten ikke er til at gabe over, når manden er i krig, og man er alene med tre børn. Under en rutinemæssig mission bliver Claus og hans mænd fanget i en drabelig ildkamp, hvor Claus bliver tvunget til at træffe et valg, der redder hans mænd, men som får fatale konsekvenser for ham - både som soldat og som familiefar. For pludselig står han anklaget for en forfærdelig krigsforbrydelse. En forbrydelse, der i værste fald kan koste ham fire år i fængsel. En retssag indledes, og Claus tvinges til at træffe et nyt skelsættende valg.
Okay, vi kan lige så godt komme til sagen. Krigen er en uafrystelig film, som tager et meget vigtig emne op til debat. Det er Tobias Lindholms blot tredje spillefilm som instruktør, men det er den bedste danske film siden dansk films guldår, 2012, hvor både Lindholms egen Kapringen, Nikolaj Arcels En Kongelig Affære og Joshua Oppenheimers The Act of Killing havde premiere. Film, der i undertegnedes optik alle er bedre end Thomas Vinterbergs 2013-succes, Jagten
Skuespillet er noget nær verdensklasse. Pilou Asbæk spiller med en så indædt nerve, som sjældent er set før, og han hiver dig med rundt i hele Claus' følelsesregister. Fra ekstremt pres, når Claus og hans mænd bliver beskudt, til den glæde, det er at redde en af sine hårdt sårede mænd fra fjenden, og til den gigantiske mavepuster, Claus får, da han får at vide at han er anklaget for at have slået en række civile ihjel. Det er Oscar-værdigt materiale, men mon ikke Asbæk blot nøjes med en Bodil- og en Robertnominering.
Tuva Novotny er ligeledes fremragende som Maria, der også er i krig - i figurativ forstand. For kampen med familiens tre små børn er en udfordring hver dag. Hun er en stærk kvinde, men viser også svaghedstegn, da Claus' retssag bliver en realitet. Samspillet mellem hende og børnene er så ømt og naturligt, at du næsten glemmer, der er tale om skuespil. En anden af filmens store forcer.
Derudover er Krigens lydside eminent, og kameraføringen er vanvittigt intens. Det understreges især i filmens ekstremt realistiske krigsscener, hvor du skal kunne klare at se afsprængte lemmer og masser af blod. Især det håndholdte kamera giver filmen en autenticitet, som undertegnede ikke husker at have stødt på tidligere, hvis vi snakker i dansk regi.
Solidariteten ligger hos soldaten, men det er samtidig en film, der tager de kritiske briller på, uden at den dog på noget tidspunkt tager hundrede procent parti. Og det er blandt andet det, der gør Krigen så god. Lindholm formår på nærmest dokumentarisk vis at udbrede den komplekse fortælling om mennesker i krig på en måde, så du virkelig tror på det.
Krigen blev forleden valgt som én af de tre film, der er med i kapløbet om at blive indstillet som Danmarks oscarkandidat ved næste års show i Hollywood. Og man må håbe, at den danske komité i sidste ende også ender med at vælge Krigen. For med dokumentarfilmen The Look og Silence (som ellers et fremragende bud på en nominering i kategorien "Bedste dokumentar", men knap så godt bud i "Bedste ikke-engelsksprogede film") og Anders Thomas Jensens Mænd og Høns er Krigen klart det bedste bud på en dansk nominering. Spørgsmålet er så, om amerikanerne er klar til endnu en film i en efterhånden noget fortærsket genre.
