Anmeldelse af 'Split': Sjældent har det overnaturlige givet mere mening!

Originaltitel: M. Night Shyamalan
Instruktør: M. Night Shyamalan
Medvirkende: James McAvoy, Anya Taylor-Joy, Haley Lu Richardson, Betty Buckley
Spilletid: 1 time 57 minutter
Premiere: 26/1 2017

5/6

Kevin er en mand med intet mindre end 23 forskellige personligheder, der alle kæmper om at få lov til at overtage kontrollen i hans krop. Som resultat af sin personlighedsspaltning tager Kevin tre unge piger til fange i en afsides kælder, hvor der ikke er nogen chance for at slippe fri igen. 

Med et relativt lokkende plot og med James McAvoy i hovedrollen som den splittede Kevin, er der her ganske god chance for en skræmme- og spændingsoplevelse langt over gennemsnit. Ja, det er nok noget, man har set før på den ene eller den anden måde, hvis man er fan af horrorgenren. Men hvis man har set nogle M. Night Shyamalan, så ved man også, at der som regel altid er en krølle på, som har stor betydning for, hvad det egentlig er, der foregår. 

Nervepirrende scener

Mens de tre stakkels teenagepiger er spærret inde i en kælder, er Dr. Fletcher (Betty Buckley) i fuld gang med at researche omstændighederne omkring sin klient Kevin. Hun kender til hans mange personligheder og er bekymret, fordi en af dem bliver ved med at anmode om terapeutiske hastesessioner. Det er tydeligt, at noget ikke er, som det skal være. I mellemtiden får de tre piger langsomt et bedre og bedre indblik i, hvem Kevin er, og hvilke personligheder, man skal tage sig særligt i agt for.

Casey spillet af Anya Taylor-Joy (The Witch) står i spidsen for den indespærret pigetrio, og det er hende, der langsomt begynder at få øjnene op for, hvordan man kan nå ind til Kevins forskellige personligheder og på en eller anden måde udnytte hans tilstand. Hun forsøger derfor at blive venner med den 9-årige dreng Hedwig (McAvoy), og det er særligt relationen mellem disse to karakterer, der udgør filmens mest spændende og nervepirrende scener. Der bliver nemlig konstant leget med muligheden for, at tingene kan gå helt galt, at de bliver opdaget, eller at en af de andre personligheder skulle finde på at dukke op i stedet for. 

En utrolig præstation af McAvoy

M. Night Shyamalan arbejder ud fra begrebet om DID (Dissociative Identity Disorder), hvor personen er splittet i ikke kun personligheder men også fysiske og psykiske kendetegn. Noget der i høj grad stiller krav til McAvoy, som skal portrættere alt lige fra en 9-årig dreng til en voksen kvinde ved navn Patricia. Hvis man var i tvivl før, så bliver det i Split slået fast, at McAvoy virkelig formår at spille på alle tangenterne. Blot ved hjælp af sin kropsholdning eller et udtryk i øjnene bliver det tydeligt for publikum, hvornår han spiller hvem. En garderobe med adskillige stykker tøj hjælper selvfølgelig også på det, men vi kunne snildt have været kostumeskiftene foruden. McAvoys evner er simpelthen nok i sig selv.

Filmen inddelt i tre dele, hvor indespærringen af de tre piger udgør den mest genretypiske og heller ikke så overraskende del. Pigerne er fanget. De vil ud. Hvad gør de? Derudover får vi gennem en række flashbacks indblik i Caseys barndom, som skal udgøre en ledende forklaring på, hvorfor hun lige nøjagtigt er lidt mere speciel end de to andre piger. Og så er der sessionerne med Dr. Fletcher, der kunne have været en mere eller mindre uelegant måde at forklare sammenhængene på, men det er det bestemt ikke. I stedet bliver scenerne brugt til at vise McAvoys værd samtidig med, at samtalerne har store betydninger for karakterernes udvikling. Dr. Fletchers ord får tingene til at ske, hvad end hun vil det eller ej. 

M. Night Shyamalans store comeback

Nogen har måske lyst til at spørge, hvem der har besluttet, at Split skulle sælges som værende en horrorfilm. Men det hænger nok alligevel helt fint sammen med, at Shyamalan jo om nogen er en mester indenfor genren. Og som enkeltstående horrorfilm er Split da også ganske underholdende og spændende. Men det, der gør, at den når helt til tops, er faktisk noget, der udfolder sig i filmens allersidste minutter. 

Shyamalan er som sagt en mester i filmkrøller, og her bliver der for alvor lavet en, der får dig til at tænke. Hvad fanden skete der lige? Du tvinges til at grave i filmbiblioteket, og vi vil ikke afsløre, hvilken film du burde se, men vi kan sige så meget, at det er en af Shyamalans tidligere værker. 

Split drager dig ind med sin mystik og med en eminent James McAvoy, bliver det virkelig spændende sager. Det er ikke en film, du skal forvente at blive skræmt ned under dynen af. Den spiller absolut ikke på klassiske gyserteknikker, men er i stedet en helt unik måde for instruktøren at skabe et univers, der eksisterer i hans egen filmografi. Split er utvivlsomt Shyamalans comebackfilm. Ganske enkelt imponerende.

Split har premiere i de danske biografer den 26. januar 2017.

Leveret af KULTBOX.dk.