Anmeldelse: Hell or High Water er en forrygende western
Det er beskidt, det er country, og det er muligvis David Mackenzies bedste film til dato.
Originaltitel: Hell or High Water
Instruktør: David Mackenzie
Medvirkende: Chris Pine, Jeff Bridges, Ben Foster, Katy Mixon
Spilletid: 102 minutter
Premiere: 8/12 2016
5/6
To brødre, Tanner (Ben Foster) og Toby (Chris Pine), cruiser lystigt rundt i Vesttexas og røver en masse banker, indtil de har indsamlet tilpas mange penge til at købe deres afdøde mors gård tilbage fra selvsamme bank-selskab, inden tidsfristen udløber, og deres barndomshjem bliver overtaget. De gør dog en dyd i ikke at gå over stregen, så de slår aldrig nogen ihjel, og de stjæler kun bankernes småpenge, så det lokale politi ikke gider bruge ressourcer på dem.
Indtil videre har deres strategi fungeret perfekt, men da de to Texas Rangers, Marcus (Jeff Bridges) og Alberto (Gil Birmingham) pludselig får sagen i deres hænder, og bankens deadline for indbetaling af gælden kommer tættere på, begynder røverierne at blive mere desperate og voldsomme.
Hell or High Water emmer fra start til slut af en beskidt barskhed, der er karakteristisk for "det vilde vesten," der lever i bedste velgående den dag i dag, hvor enhver (rigtig) mand går med cowboyhat og som minimum har én pistol ved sin side. Hvis man vil have noget at spise, hedder menuen T-bone steak (altid medium done), og hvis man ikke drikker øl, bliver der kigget skævt til én.
Det er denne "hver mand for sig selv"-agtige nybyggerkultur, som mange Texanere lever højt på, og de lokale borgere har skam heller ingen problemer med at tage loven i egen hånd, hvilket blot skaber yderligere problemer for filmens hovedpersoner.
Men hvor dette snildt kunnehave været en anledning til alskens moralprækener og selvhøjtidelighed ("ih,hvor er det synd for de stakkels fattige bondeknægte"), ligger miljøet som etslags naturligt "bagtæppe" for filmens handling, hvor både cowboys og indianereer blevet røvrendt af de skruppelløse banker, og vi fokuserer hovedsagligt påde fire hovedkarakterer og deres indbyrdes forhold, indtil de endelig mødestil sidst på - mere eller mindre - traditionel vis.
Instruktøren David Mackenzie er formentlig mest kendt for den romantiske, Kim Fupz-Aakeson-forfattede, sci-fi thriller Perfect Sense med Ewan MacGregor, Connie Nielsen og Eva Green, samt det gribende fængsels-familiedrama Starred Up med Jack O'Connell og Ben Mendelsohn. Mackenzies film er som regel altid mindeværdig på den ene eller anden måde (selv Ashton Kutcher-thrilleren Spread aka L.A. Gigolo må have lidt godt på bunden, hvis man kigger grundigt efter), men dog uden at have set dem alle, er det nok relativt sikkert at proklamere, at Hell or High Water formentlig er hans bedste film til dato.
Manuskriptforfatteren Taylor Sheridan skrev i øvrigt filmen som en slags uafhængig "fortsættelse" til action-thrilleren Sicario (instrueret af manden bag den biografaktuelle Arrival, Denis Villeneuve), der ligeledes omhandler "det nye vilde vesten", og rygtet siger, at der også kommer en tredje film snart, der færdiggør trilogien.
Udover filmens stilsikre soundtrack (med bl.a. Johnny Cash, Waylon Jennings og Townes van Zandt), er underlægnings-musikken komponeret af Nick Cave og Warren Ellis, der som sædvanligt har ramt den tørre Texanske ørken-feeling perfekt, ligesom de tidligere gjorde det i bla. The Proposition, The Road, Loin des Hommes, og The Assassination of Jesse James?, så hvis man er vild med dén slags dyster western-musik, vil man elske soundtracket til Hell or High Water.
Der må også gives kudos til de mange skæve birolle-skuespillere, der giver historien et mere flerdimensionelt plan, hvor hele miljøet indgår i fortællingen, som én stor symbiose, ligesom f.eks. Fargo, No Country for Old Men, eller hvilken som helst Coen-brødrene film. Her er ganske vist skruet lidt ned for humoren, men den er til gengæld til stede hele vejen, selvom der også er mange virkeligt barske scener iblandt.
Det er beskidt, det er "country", det er pisse-god underholdning!
Leveret af KULTBOX.dk.