Anmeldelse: 'The Founder' er filmen om McDonalds, du ikke må se på tom mave

Originaltitel: The Founder
Instruktør: John Lee Hancock
Medvirkende: Michael Keaton, Nick Offerman, John Carroll Lynch
Spilletid: 1 time 55 minutter
Premieredato: 2. februar 2017

3/6

The Founder er en film som overraskende nok ikke er blevet lavet før nu. Historien om skaberen af McDonald's lyder jo umiddelbart til at være noget, der kan producere drama og underholdning i høj klasse. John Lee Hancocks fortælling om den 52-årige omrejsende sælger Ray Kroc er et godt forsøg, men filmen når ikke helt ud over stepperne. Og så er det så forfærdeligt tydeligt, at Michael Keaton simpelthen så gerne vil vinde en Oscar.

I 1953 er den stakkels Ray Kroc (Keaton) ikke nogen særlig succes. Han kæmper med at få lov til at sælge og tjene penge, og det er ikke altid helt nemt. Men en dag støder han på et interessant burgerkoncept gennem brødrene Mac og Dick McDonald i Sam Bernadino, og det er helt tydeligt for enhver, at der her er tale om en guldgrube ud over det sædvanlige. 

Ray kaster sig ud i en sej kamp for at få lov til at udfolde sin idé og forestilling om at gøre den lille burgerrestaurant til en hidtil uset form for madfranchise. Det viser sig dog, at det ikke er helt så let at realisere på trods af, at idéen er god. Kroc er nemlig bundet af en streng kontrakt, der spænder ben for hans planer. Men Kroc er en vedholdende mand og ved at låne sig ud af problemet, så han står i gæld til begge ører, kommer han langsomt tættere og tættere på at gøre McDonald's til det, vi kender det som i dag. 

Michael Keaton styrer showet

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at Michael Keaton er kommet et langt stykke siden sine dage som Batman. Hans karriere må siges at toppe i disse år, særligt takket være de utrolige roller, han har fået muligheden for at spille. Alle der så Birdman for et par år siden vil være enige i, at manden kan noget helt særligt og leverer en helt særlig form for energi på det store lærred. 

I The Founder er det især Keatons evne til at transformere ellers tungt drama til en interessant balancegang mellem det voldsomt underholdende og den virkelige, alvorlige historie, og det er noget, der giver filmen sin underholdningsværdi. Historien er naturligvis interessant i sig selv, fordi vi ved, hvordan det hele ender, men manuskriptet er bestemt ikke stærkt i sig selv. Det er Keatons show, og han styrer det med hård hånd. 

Keaton er både filmens helt og filmens skurk, men det er også lige nøjagtigt det, der gør, at publikum simpelthen ikke bliver helt overbevist om, hvad det er de ser, hvem de skal holde med, og hvilke motiver hos karaktererne man egentlig skal forstå. 

Verdens største McDonald's reklame

I modsætning til kultdokumentaren Super Size Me, så er The Founder absolut ikke bange for at glorificere den gyldne måge. Filmen gør sig (lidt) for umage med at sætte en fed streg under det faktum, at McDonald's blev grundlagt med henblik på hurtig mad af høj kvalitet med kød, der er 100% godkendt af staten, produceret under de allerbedste omstændigheder og med et fast fokus på kvalitet, kvalitet, kvalitet. 

Man skal ikke se filmen på tom mave, for de mange klip af skuespillere og statister, som sætter tænderne i flotte, saftige burgere resulterer i en af de største McDonald's-reklamer nogensinde. Det er lidt som om, at den stakkels instruktør på en eller anden måde gerne har villet lægge en kritisk vinkel ned over den verdensomspændende fastfood-kæde, men har så alligevel ikke helt fået lov. 

For dem der går op i det, vil det desuden være noget af en pine at skulle sidde igennem den ene form for exposition efter den anden. Det er jo helt forståeligt, at der er en del, der skal forklares for publikum, og der er masser af historie at sætte sig ind i, men det bliver absolut ikke gjort på en elegant måde. Tværtimod føles det klodset og overforklarende. Ja, vi er med, vi har fattet det!  

Skuespillerne leverer solide præstationer, Michael Keaton har i den grad gennemskuet filmens præmis før nogen andre - måske endda også før instruktøren selv, og historien er interessant. Det hele er bare klodset eksekveret, og det er en skam, for det kunne sagtens have fungeret - det gør det bare ikke. 

Alt i alt er The Founder lidt som en spise en Big Mac. Det er lækkert og godt, men efterfølgende kan man ikke rigtigt benægte, at der er et eller andet galt. Man har det bare ikke helt, som man havde håbet på, og i stedet bliver det en tung og flad fornemmelse.