Anmeldelse: Tom Hanks brillerer i flot og underholdende flydrama

Originaltitel: Sully
Instruktør: Clint Eastwood
Medvirkende: Tom Hanks, Aaron Eckhart, Laura Linney
Spilletid: 96 minutter
Premiere: 8/9 2016

4/6

Hvis der er noget, amerikanerne elsker, er det at hylde deres helte. Og hvis der er noget, Clint Eastwood elsker, er det at tage disse helte og portrættere deres heltemod på det store lærred. Soldaterne hyldede han med 2. Verdenskrigs-filmen Flags of Our Fathers i 2006, og forrige år var det så finskytten Chris Kyles beretning, han tog fat i, i American Sniper. Nu er turen så kommet til en af de personer, der i hvert fald i 155 flypassageres øjne nærmest har været en helgen, siden han d. 15. januar 2009 nødlandede et stort fly på Hudson River i New York og reddede samtlige 155 ombordværende; Chesley 'Sully' Sullenberger.

Miraklet på Hudsonfloden er baseret på Sullenbergers egen beretning, Highest Duty, han udgav kort efter hændelsen. Det er historien om, hvordan en erfaren pilot med over 40 års flyerfaring næsten endte med at blive bedømt på 208 sekunders beslutningstagen i luften. En ganske almindelig dag, der udviklede sig til et sandt mareridt. Men et mareridt, der endte lykkeligt. Udover selve hændelsen fortæller Eastwood også historien om det efterspil, den førte med sig: At Havarikommissionen mente, Sullenberger godt kunne have nået til en af de nærliggende lufthavne, men at han i stedet endte med at bringe alle passagerernes liv i fare. Samtidig er det historien om, hvordan Sullenberger selv kom i tvivl, om det nu var det rigtige, han gjorde. Han var i tiden derefter en plaget og til tider paranoid mand - i hvert fald som det portrætteres i Miraklet på Hudsonfloden.

86-årige Clint Eastwood er en god instruktør. Ingen tvivl om det. Han hælder til de klassiske dyder, men kan sit håndværk. Også selvom han de senere år har lavet flere middelmådige film, heriblandt J. Edgar, The Jersey Boys og Hereafter. For at sige det kort er Miraklet på Hudsonfloden en solid tilføjelse til hans 45 år lange karriere som instruktør.

Filmet i gudesmuk IMAX 65mm, er billedet knivskarpt, detaljeret og uhyre livagtigt. Under flyscenerne tog jeg mig flere gange i at sidde tilbage med en kvalm fornemmelse. Det er ikke set mere realistisk siden Paul Grengrass' mesterværk United 93 fra 2006.

Og hvem andre end Tom Hanks vil kunne spille Sully? Den mand er vant til de store personskildringer og har en evne til at leve sig ind i en rolle, som kun få i Hollywood kan. Virkelighedens Sullenberger er en ydmyg, men selvsikker mand. En ydmyghed, Hanks formår at indfange til fulde, uden at det selvsikre går tabt. Nå ja, og så er han også blevet givet en kridhvidt hår og et lille moustache, hvilket gør, at han ligner Sully næsten på en prik. Som sit sidekick finder du Aaron Eckhart, der spiller co-piloten Jeff Skiles, som er med Sully hele vejen igennem efterspillet. Han yder en ganske fin præstation, uden at der bliver tvivl om, at det altså er Hanks' show, det her.

Med en spilletid på blot 96 minutter, hvor af 30 af dem er selve nødlandingen og den efterfølgende redningsaktion, er det dog tydeligt at se, at der - når alt kommer til alt - ikke har været det store kød på historien. Jeg ville gerne have haft mere fra selve sagen i Havarikommissionen, der vel egentlig kun fylder noget det sidste kvarter af filmen. Som tilskuer sidder jeg heller ikke med en følelse af, at jeg kommer helt ind under huden på Sully, hvilket som skrevet på ingen måde er Hanks' skyld. 

Slutteligt forfalder filmen - og Eastwood, som den republikaner han nu engang er - til at blive lidt for patriotisk. I en afsluttende monolog i Havarikommissionens sal siger Sully, at det ikke alene var hans skyld, at alle 155 passagerer slap med livet i behold. Det var også hans co-pilot, stewardesserne og alle redningsfolkene, der sammen gjorde det umulige muligt. Ja, vi skal jo ikke glemme nogen, vel? Selvfølgelig får vi også lige en sekvens med de virkelige passagerer, der siger deres sædenummer, lige som Sully og han kone, Lorraine, der i filmen spilles af Laura Linney, taler til passagerne om, hvor taknemmelige de er for de takkekort, de hvert år modtager. Det er simpelthen ALT for amerikansk til undertegnedes smag.

Med Eastwood er som sagt Eastwood, og det bliver sgu et tab for Hollywood, når han engang ikke er der mere. Miraklet på Hudsonfloden er en seværdig og underholdende film, Eastwood sagtens kan være stolt af.