Magasinet M!

Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Hun er sexolog, sapioseksuel, og så har hun været SÅ tæt på at møde Hugh Hefner! Men på sigt drømmer hun egentlig bare om et mere simpelt liv.

Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Navn: Anna Opsal

Alder: 24

Bopæl: København, Havneholmen

Arbejde: Model og studerer stud.psyk

Højde: 1,72

Civiltilstand: I et forhold

Særlige kendetegn: Store blå øjne

Instagram: annaopsalofficial

Snapchat: @annaopsal

Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professionel fotograf? ...Det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til redaktionen@mmm.dk . Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Hej Anna. Du er blevet valgt som Månedens Crush i april på mmm.dk. Tillykke! Hvordan har du det med det?

Tak! Det er jeg helt vildt glad for. Jeg kan huske M! helt tilbage, til da jeg var ung teenager. Så det er spændende selv at være med nu.

Mikkel, vores dygtige fotograf, havde teaset lidt for dit photoshoot på sin Instagram-konto, og vi må indrømme, at vi virkelig har glædet os til at se det endelige resultat! Det er jo tydeligt at se, at du er vant til at stå foran kameraet, men hvad synes du selv om billederne?

Billederne er blevet så fine. Mikkel er en virkelig dygtig fotograf, og vi havde et godt samspil på photoshootet. Det var også ekstra sjovt, fordi vi skød hjemme i min nye lejlighed.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Du har fortalt os, at du er Playmate i Playboy. Vil du fortælle lidt om det, og hvordan det er at være profileret i Playboy?

Playboy er det højeste, man kan opnå inden for min genre, og kun få bliver udvalgt, så det har været en ære og en oplevelse for livet. Jeg har opnået mit mål i min modelkarriere, så nu kan jeg slappe lidt mere af i det.

Nå ja, vi vil da også mene, at M! hører til i den høje ende af skalaen, hehe. Men ja, Playboy er jo et ret stort medie. Hvordan er du lige blevet Playmate der?

Jeg tog til casting i Los Angeles, hvor jeg lavede et testshoot og et interview med en af deres fotografer. Derefter blev jeg booket til et rigtigt job hos dem!

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Sejt. Hvad er det vildeste, du har oplevet i forbindelse med Playboy-shootet?

Playboy havde arrangeret et shoot med mig for Playboy Plus med den kendte fotograf Holly Randall. Der var et helt crew på settet kun for mig, og de havde lejet en luksusejendom i anledningen. Photoshootet tog 9 timer, hvor jeg skulle være på konstant, så det var en hård, men uforglemmelig dag. Jeg føler mig priviligeret over at have fået lov til at opleve det.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Og nu til det mest oplagte spørgsmål - har du mødt Hugh Hefner? Hvis ja, hvordan var det så?

Det er lidt pinligt at indrømme, men jeg var faktisk inviteret til fest på Playboy Mansion et par dage efter mit photoshoot, men jeg var så udmattet, at jeg valgte at gå tidligt i seng istedet for. I LA føles hver interaktion med andre mennesker som et skuespil, så selvom det er sjovt at agere i en helt anden verden, er det også udmattende. Folks adfærd er så anderledes og overdrevet, at det føles falsk for en europæer. Jeg kommer dog nok til at fortryde, at jeg ikke tog til Playboy Mansion, men mon ikke chancen opstår igen?

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Det håber vi da. Der er jo ingen tvivl om, at du er en meget smuk pige, og hvis man kigger på din personlige Instagram-profil (det er klart et kig værd), ses det også tydeligt, at dine billeder er meget sexede, og du ikke er bange for at vise din krop - også uden tøj på. Der må være en del fyre derude, som er meget interesseret i dig?

Jeg mangler ikke ligefrem opmærksomhed. Positiv opmærksomhed kan være rar eller ligegyldig. Jeg vil selvfølgelig gerne belønnes for mit arbejde, og det pirrer forfængeligheden, mens fremmede mænds kommentarer på mit udseende er ret ligegyldige. Det føles lidt tomt at blive komplimenteret på ens udseende, fordi de fleste andre ting - såsom venlighed og humor - er så meget vigtigere. Desværre følger der også en masse negativ opmærksomhed med. Den primære grund til, at jeg arbejder med lingeri og nude-art, er, at jeg gerne vil skabe kunst med min krop og udtrykke sensualitet over seksualitet. At kunne beundre skønhed uden at objektivisere. Desværre føler mange mænd, at de har ret til en kvindes krop - især, hvis hun viser den frem. Så ofte modtager jeg anmodninger fra mænd, der prøver at købe min krop til sex. Det harjegdet svært med, da min holdning til prostitution er, at det er vold mod kvinder. Det er også tydeligt, at spørgsmålet kommer som en måde at demonstrere magt på over for mig, hvis jeg i første omgang har afvist dem.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Well said, Anna! Nu til et lidt mere personligt spørgsmål: Hvordan er du så under den smukke overflade? Hvem er Anna som person, hvis du selv skal beskrive det?

Som person er jeg kærlig, modig og loyal. Som introvert kan jeg i visse situationer fremstå stille og for nogle måske ligefrem arrogant, men i rammer med mennesker, jeg bryder mig om og føler mig tryg ved, kan jeg være både snakkesaglig og sjov. Jeg har det bedst sammen med mennesker, der lever livet lidt ud over det sædvanlige, ligesom jeg selv gør.

Jeg nyder at rejse og opleve verden. Fx har jeg lige boet i London i et år, men mit yndlingssted er under dynen sammen med min kæreste og min hund en lørdag aften. På sigt vil jeg nok gerne have et mere simpelt liv.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Og hvordan skal man så score dig? Eller hvordan scorer du en fyr? 

Jeg er sapioseksuel (en person, der tiltrækkes af intellekt og sind frem for udseende), så jeg skal scores med ord, gerne via tekst. Jeg er fx aldrig blevet scoret i byen. Jeg må indrømme, at det ofte har været mig, der har udset mig en fyr og så gået efter ham. Oftest har jeg mødt mænd over de sociale medier, da man kan tillade sig at være lidt mere selektiv. Men et højt intellekt, humor og et lækkert ydre er et must. Jeg har en særlig svaghed for britiske mænd, fordi de oftest er høfligere end mange mænd herhjemme, men det er selvfølgelig en generalisering.

Man kunne jo fristes til at tro, at du er lige så selvsikker, når det kommer til sex, som du er foran kameraet samt på dine andre billeder, passer det? Hvis ja, hvordan kommer det til udtryk?

Jeg er selvsikker - også når det kommer til sex. Men nu handler sex jo mere om den kemi, der opstår mellem to mennesker fremfor at skulle præstere. Så måske er det vigtigste, når det kommer til sex, ikke at være selvsikker, men at turde at være ærlig og sårbar.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Og nu til lidt mere om dig, Anna. Du fortæller, at du udover at læse til psykolog er sexolog. Det må være et ret interessant arbejde?

Jeg har en uddannelse som sexolog, som jeg tog før mit psykologistudie, og jeg arbejdede også med det i to år. Det var interessant og stort, at et menneske ville dele sine inderste tanker med mig. Det gjorde det også klart for mig, at jeg i fremtiden skal være terapeut.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Når man er sexolog, så rådgiver man jo andre om deres sexliv, og det må vel betyde at man selv har et ret godt sexliv, eller er det helt forkert opfattet? Hvad er din vildeste sexoplevelse?

Jeg mener ikke, at der er bevis for, at sexologer har bedre sex, eller at pædagogers børn for den sags skyld er bedre opdragne. Det må være en fordom. Oftest er det nemmere at se og navigere i andres problematikker end sine egne. Sexologer har vel ligesom andre mennesker op- og nedture i deres (sex)liv. Min vildeste sexoplevelse må forblive en hemmelighed, men jeg har ikke været bange for at eksperimentere.

ANNONCE
Anna er Månedens Crush: - Jeg er ikke bange for at eksperimentere

Til sidst vil vi gerne have dig til at røbe noget om dig selv, som man ikke lige skulle tro?

Jeg har en lille hemmelighed. Jeg var nemlig gravid i 7. uge på mit Playboy-shoot. Det bliver en sjov historie at fortælle i fremtiden.

Hold da op! Det var noget af en afslutning, Anna. Tusind tak for snakken og de sensuelle billeder, og held og lykke med alt, Anna.


Fotograf: Mikkel Laumann

Hjemmeside: Mikkel Laumann Blog

Facebook: MikkelLaumannPhotography

Instagram: _mlaumann

Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professional fotograf - det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til journalist Jakob Flarup på jakobfl@benjamin.dk. Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.

Har du ikke set, vores tidligere skønne Månedens Crush, Katrina Maria, så klik her

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt