Magasinet M!

Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Du husker hende måske som din yndlings-MTV-vært tilbage i midt-00'erne. Men meget er sket, siden hun var på forsiden af det hedengangne FHM for 10 år siden.

Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Navn: Anne Lindfjeld

Alder: 35 år (red. juni 2016)

Bopæl: København

Arbejde: Professionel badass (træner, frisør, model)

Højde: 167 cm

Særlige kendetegn: Multi-tanned jordbærhjelm

Instagram: annelindfjeld

Snapchat: annelindfjeld

Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professional fotograf - det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til chefredaktør Mikkel Vermeulen på [email protected]. Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.

Fotograf: Mikkel Laumann

Hjemmeside: Mikkel Laumann Blog

Facebook: MikkelLaumannPhotography

Instagram: _mlaumann 

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Hej Anne. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, man har hørt noget til dig. Hvad har du lavet siden MTV-dagene?

Først tog jeg et års tid til New York, hvor jeg boede i Brooklyn og levede New Yorker-livet.

Da jeg kom hjem, brugte jeg nogle år på delvist at rejse til Los Angeles og lave model-arbejde og hænge med mine venner og veninder derovre, og delvist arbejdede jeg med kriminelle unge mellem 14-18 i et ungdomsfængsel på Amager. Yderligere lavede jeg også lidt TV. Jeg skiftede fængslet ud med et job på Mændenes Hjem på Istedfade, hvor jeg arbejdede med hjemløse misbrugere og dobbeltdiagnoser i nogle år. Stadig med flere ture til USA hvert år.

Jeg løb så ind i en mand og fik lavet en lille familie. Det satte en stopper for det lidt udsatte - men også fantastiske job - med de hjemløse. Jeg har nu to unger, en på 2 og en på 4. Jeg tog 30 kilo på under hver graviditet, og jeg var seriøst i tvivl, om jeg ville finde tilbage til min slanke figur. 

Det gjorde jeg heldigvis, da jeg besluttede at tage en uddannelse til personlig træner og kost- og ernæringscoach. En for mig logisk udvikling efter 12 år med styrketræning og en ungdom som gymnast.

Jeg er stadig træner, men er også i gang med at færdiggøre en frisøruddannelse, som jeg startede for 15 år siden, men hoppede fra af mange grunde.

Så, der er sket meget siden MTV, men det er stadig det bedste job jeg har haft :)

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Hold da fast. Der er godt nok sket meget. Nå, men vi ved jo, at du skal til E3. Kan du fortælle lidt mere om det?

Jamen, det er faktisk min første gang.... altså E3. Jeg har gamet, siden jeg var barn, og har i de sidste mange år leget med drengene på Pixel.tv , hvor jeg jævnligt er inde og twitche og lave gaming-ballade.

Det er Pixel.tv og Xbox, der har inviteret mig til E3, og jeg skal naturligvis lave noget video og nogle interviews derfra, som vil kunne ses på Pixel.tv og følges på min snapchat (red. juni 2016).

Fedt job. Hvad ser du mest frem til på messen?

Jeg håber meget at kunne se lidt nærmere på noget virtual reality. Jeg har endnu ikke prøvet det, men er sikker på, at mulighederne er mange derovre. Jeg glæder mig naturligvis også til at se, hvilke overraskelse Xbox og Playstation har i ærmerne. Der plejer altid at være nogle specielle overraskelser til E3. 

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Hvor meget tid bruger du egentlig på at game dagligt?

Hmm, altså, jeg gamer ikke hver dag, og jeg er ikke typen, der bare lige spiller 10-20 min. Jeg bruger som minimum en time og gerne mellem to og tre timer, når jeg går i gang. Mine børn er desværre for små, selvom jeg har vist dem Disney Infinity, der jo er nemt genkendeligt for dem. Min fire-årige datter kan faktisk også næsten styre rundt derinde. Men når jeg som regel gamer, er det efter børnene er blevet lagt i seng. Hvis jeg eksempelvis har en sygedag, så bliver den brugt på gaming, hvor jeg snildt kan fordybe mig i det i fire til seks timer.

Det er klar. Hvad spiller du så i øjeblikket?

Jeg er i gang med Uncharted 4 og har lige købt udvidelsen til Bloodborne. Jeg har set, at udvidelsen til The Witcher 3 også skulle være super fed, så det er det næste spil på listen.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Sidst, vi så dig smide klunset i en af vores magasiner, var i det hedengangne FHM i 2007. Men vi synes ikke, det ser ud som om, at du er blevet ældre. Hvordan holder du dig så godt?

Tak. Jeg vil gerne indrømme, at jeg faktisk selv nærmest synes, at jeg ser bedre ud nu, end jeg gjorde for 10 år siden. Jeg tror hemmeligheden ligger i, at jeg træner og spiser med hovedet rigtigt skruet på. Hvor jeg, da jeg var yngre, stræbte efter at være tynd, er mit mål nu at være stærk. Jeg har ikke så store problemer med mine saddeltasker på lårene og min tenderende muffin-top. Mit fokus og mine prioriteter har ændret sig, og derved også mit syn på mig selv, hvilket heldigvis også kan ses af andre.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Vi har i hvert fald svært ved at se, at du er blevet 35 år. Hvordan var det så at skyde billederne med Mikkel?

Det var super afslappende, nemt og sjovt. Han er en ret ligetil fyr, og vi har en del til fælles, så snakken gik, og vi fik lavet nogle fine billeder.

Fedt. Hvor er billederne taget henne?

Alle billederne er taget herhjemme hos mig.

Du bor sgu svedigt. Nå, nu til en anden ting, hvor vi ved, du hører hjemme. Til juni skal du på Copenhell, hvor du vil fungere som interviewer af samtlige bands, så vi går ud fra, at du ikke har smidt metalmusikken på hylden? 

Jeps, og nej. Metal, og rock. Generelt har musik altid fyldt meget i mit liv, og jeg kunne ikke forestille mig en dag uden musik.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Hvem glæder du dig mest til at interviewe?

Jeg glæder mig naturligvis til at sludre med Ozzy... hvis altså han gider. Og Alice Cooper. Ikke fordi jeg længere lytter til Alice, men fordi hans album Thrash var den første LP, jeg købte, da jeg ikke var særlig gammel. 

Så er der også Dave Mustaine fra Megadeth, som jeg har interviewet før, hvor han virkeligt var en dickbag at tale med og høre på. Så jeg håber, at han er federe denne gang. Jeg håber selvfølgelig også på en sludder med 'Kongen' (King Diamond, red.) og Dropkick Murphys.

Vi er slet ikke misundelige. Hvilke bands er så på din playliste lige i øjeblikket?

Lige nu hører jeg Killswitch Engage på repeat. Det er mere specifikt deres forrige album Disarm the Descent, Jeg kan slet ikke lige få hovedet fri af det album lige nu.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

En af journalisterne på redaktionen har også en slem forkærlighed til netop Killswitch Engage. Det holder sgu meget godt. Nå, vores læsere er jo også glade for tatoveringer, og dem har du jo en del af, må man sig. Og det ser ud som om, at der er kommet et par stykker siden sidst. Hvad er din seneste tatovering? 

Min sidste nye fik jeg lavet på mit venstre underben. Det er af en smuk dame, lavet af Marija i Sailors Grave - min favoritshop i København. Jeg har et par stykker mere på tapetet lige nu, og så har jeg hele min ryg, som stadig mangler farve. Et projekt, jeg startede på, før jeg fik børn, men da man ikke må blive tatoveret, når man er gravid og ammende, måtte jeg vente. Og i mellemtiden er min tatovør flyttet til Berlin, så det er blevet et langtidsprojekt.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Aha. Ja, man bliver vel aldrig for gammel til blæk. Gemmer dig sig egentlig nogle under de ikke-synlige steder?

Hmm, altså nu har jeg jo ikke ligefrem været tynget af blufærdighed, så jeg tror at de fleste steder, som kan tatoveres, også er tilgængelige på nettet. Jeg ville gerne have en på indersiden af underlæben, men det er mest bare, fordi jeg er en drengerøv. En cooch tattoo (tatovering ved en kvindes nedre region, red.) har jeg ikke og får heller aldrig ;)

Æv, det ville vi ellers gerne se. Men tak for snakken!

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Fik du set den seneste "Månedens Crush", Frederikke? Nyd hende for første gang - eller 10. - her!

Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professional fotograf - det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til chefredaktør Mikkel Vermeulen på [email protected]. Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.

ANNONCE
Anne Lindfjeld er Månedens Crush: Danmarks hotteste metalchick er tilbage - frækkere end nogensinde

Se, hvem der ellers har været "Månedens Crush" hidtil, lige her

Del

Seneste nyt