Underholdning

Antal gange mænd skal have samleje hvert år for at mindske risikoen for hjertesygdomme

Har du svært ved at få kæresten med på den værste? Nu kan du endelig smide et videnskabeligt trumfkort på bordet. Ny forskning viser nemlig, at masser af lagengymnastik ikke bare er sjovt – det er decideret livsvigtigt for din pumpe.

Vi har alle prøvet at bruge de mest tynde undskyldninger for at få nogen med i seng, men indtil nu har “det er for mit helbreds skyld” sjældent virket.

Men nu bakker videnskaben dig op.

Eksperter fra Kina har fundet ud af, at hyppig sex kan give risikoen for hjertesygdomme et seriøst gok i nøddekurven.

Tallene der tæller

Forskere fra Qingdao University har analyseret data fra over 17.000 voksne gennem næsten ni år, og resultatet er klart.

Hvis du vil undgå en tidlig tur i graven, skal du have gang i den under dynen.

  • Farezonen: Mænd, der får mindre end 12 gange om året (én gang om måneden eller mindre), har en markant højere risiko for hjertesygdomme og tidlig død. Det er med andre ord livsfarligt at leve i tørke.
  • Det gyldne snit: Dem, der får lagt det ned ca. 103 gange om året – hvilket svarer til to gange om ugen – har den laveste risiko for hjerteproblemer.
  • Mindstekravet: Kan du ikke helt nå de 103? Bare rolig. Selv hvis du “nøjes” med 52 gange om året (én gang om ugen), høster du stadig store sundhedsfordele.

Samleje frem for fitness?

Ifølge Dr. Alexis Missick fra UK Meds kan du faktisk overveje at skifte det tunge jern ud med en hurtig omgang i sengen.

Sex forbrænder nemlig omkring fem kalorier i minuttet, får pulsen op og styrker muskelgrupper over hele kroppen.

Det handler dog ikke kun om kalorier. Sex sætter gang i blodcirkulationen og reducerer stress, hvilket er ren benzin på din hjertesundhed.

Rejsningsproblemer er dit indre alarmsystem

Studiet understreger også, at dit sexliv er en glimrende indikator for din generelle kropstilstand.

Hvis “soldaten” nægter at stå ret, kan det nemlig være et tidligt tegn på, at dine arterier er ved at kalke til.

Men husk, alt med måde. Forskerne fandt faktisk ud af, at for meget sex – defineret som mere end én gang om dagen – faktisk kan have en negativ effekt på hjertet. Så lad være med at overgøre det, selvom det er fristende.

M!-dommen: To gange om ugen holder lægen fra døren. Det er en recept, vi alle kan forstå. Så næste gang hun siger, hun har hovedpine, så mind hende om, at du bare prøver at undgå et hjerteanfald. Det er ren omsorg, gutter!

Underholdning

Se flere artikler