Anthony Joshua fortæller sandheden om Jake Pauls slag: “Det var… okay”

Jake Paul kom med alt, hvad han havde, da han stod over for Anthony Joshua i Miami den 19. december 2025. Men selvom han fik sat lidt tryk i de første runder, endte det hele – som mange havde spået – med en voldsom knockout og en brækket kæbe til YouTuber-bokseren. Nu sætter Joshua ord på, hvordan det egentlig føltes at blive ramt af Paul.

Spoiler: det gjorde ikke det store indtryk.

Et par slag, en masse hype

Efter kampen udtalte Joshua sig til Fight Hub TV, hvor han ganske nøgternt opsummerede Jake Pauls præstation med ordene:

“It was alright.”

Ikke ligefrem en fyrig ros fra den britiske boksemaskine, der i løbet af kampen landede hele 48 slag mod Pauls sølle 16. Tre gange måtte Jake Paul i gulvet, inden kampen blev stoppet i sjette runde. Det var ikke kønt – og det var især ikke uden konsekvenser.

Joe Rogan: “Det der slag var som ti på én gang”

UFC-kommentator og podcast-vært Joe Rogan har også kastet sig ind i snakken – og han er langt fra begejstret for det, han så. På Joe Rogan Experience sammenlignede han Joshuas afgørende slag med at tømme hele sit “livs punch-kort” på én gang:

“Hvis nogen brækker din kæbe to steder… så sker der også ting inde i dit hoved. Det var mange hjernerystelser i ét enkelt slag.”

Rogan udtrykte bekymring for langvarige skader og satte spørgsmålstegn ved, hvor mange flere tæsk Jake Pauls krop egentlig kan holde til. Det er langt fra første gang, Rogan kritiserer Pauls ambitioner i bokseverdenen – men denne gang har han måske en pointe, der stikker lidt dybere end bare underholdning.

Joshua kigger videre – mod større navne

Mens Jake Paul nu er sat ud af spillet med et rekonvalescensforløb og en rekonstrueret kæbe, har Anthony Joshua allerede blikket rettet fremad. Rygterne peger i retning af enten hollandske Rico Verhoeven eller et længe ventet brag mod Tyson Fury.

For Jake Paul er spørgsmålet mere enkelt – men også langt mere tungtvejende: Skal han overhovedet tilbage i ringen? Og hvis ja, mod hvem? Måske Francis Ngannou, som han for nylig kaldte “soft”? Eller har virkeligheden indhentet drømmen denne gang?