Film

Apple og Netflix undersøger eftersigende muligheden for at få Bond 25 på streaming

Vi snakker 600 millioner dollars-deals!

Apple og Netflix undersøger eftersigende muligheden for at få Bond 25 på streaming
Foto: MGM "No Time to Die"
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 27. oktober 2020

Daniel Craigs sidste afsked med Bond-franchisen i Bond 25 aka. No Time To Die har været udskudt utallige gange og nu vil vi altså bare gerne se den film!

Og ifølge kilder er både Apple og Netflix ude med riven for at se, om de kan lokke filmen til at få premiere på streaming-tjenester i stedet.

Rygterne går på, at MGM skulle have stablet en købsmulighed på benene til den nette sum af 600 millioner dollars!

Det kan være en solid nødløsning, når man tænker på, at MGM-filmselskabet har mistet omkring 30-50 millioner dollars på at filmen har været udskudt fra sin premiere i april 2020 og nu helt ind i 2021.

Men en talsmand fra MGM vil dog ikke kommentere på rygterne og siger:

"Vi vil ikke kommentere på rygter. Filmen er ikke til salg. Filmens premiere er blevet udskudt til april 2021 for at bevare filmoplevelsen til biografgængere."

Lad os se, om Corona får det sidste at sige, eller om vi kan glæde os til den i 2021!

Will Ferrell afslører endelig grunden til, at han dukkede op som en nedslidt Buddy the Elf til en hockeykamp

Læs også: Will Ferrell afslører endelig grunden til, at han dukkede op som en nedslidt Buddy the Elf til en hockeykamp

Christopher Nolan sprænger budgettet på kommende film – 672 mio. kroner mere end Interstellar

Læs også: Christopher Nolan sprænger budgettet på kommende film – 672 mio. kroner mere end Interstellar