Apple-ur til 170 kroner
Et kinesisk firma tilbyder nu en kopi af Apples kommende Apple Watch. Uret koster 170 kroner og fungerer sammen med iPhone
At kinesiske mobiltelefonfabrikanter er hurtigt ude med billige kopier af Apple-produkter er ingen nyhed.
Som i tilfældet med iPhone 6 er kinesernes produkter netop blot kopier, hvis indmad ikke taler sammen med Apples iOS-styresystem.
Men den barriere ser nu ud til at være blevet brudt.
Læs også: Nanoteknologi redder fladt Apple-ur
Lanceret i Apples forhave
Et kinesisk firma kaldet Hyperdon har udviklet en tro kopi af Apples kommende Apple Watch, og uret ikke bare ligner et Apple-produkt, det virker også sammen med iPhone.
For at gøre ondt værre valgte kineserne at promovere deres nye produkt ved for nylig at sælge ure til de besøgende på gadget-messen CES i Apples forhave i Las Vegas, Californien.
Apple-kopi koster 27 dollars
Prisen? 27 dollars, hvilket svarer til lige omkring 170 danske kroner. Apple Watch ventes at koste omkring 2.000 kroner, når det lanceres om to-tre måneder.
Om Apple har foretaget juridiske modtræk mod Hyperdon, melder historien intet om, men kinesernes hjemmeside er pt. skrællet for indhold.