Verden

Arkæologer finder knoglefragmenter fra blodofringer i mayagrotte: Menes at være ofringer til regnguden Chaac

Vilde tider.

Arkæologer finder knoglefragmenter fra blodofringer i mayagrotte: Menes at være ofringer til regnguden Chaac
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 14. maj 2025

I den nordlige del af Guatemala, hvor junglen stadig sluger stenbyer og gamle stier, har arkæologer gjort et fund, der lugter af blod, ritual og gudedyrkelse.

Over 100 menneskeknogler er blevet gravet frem i en oversvømmet grotte, kendt som Cueva del Sangre – “Blodets Hule”. Navnet lyder dramatisk. Fundet er det samme.

Et offer til guderne – og ikke hvem som helst

Ifølge forskere stammer fragmenterne fra mennesker, der blev ofret for at formilde mayaguden Chaac, herre over regn, skyer og torden. Når høsten skulle sikres, og regnen udeblev, blev det betalt i kød og blod.

De fundne knogler dateres til mellem 400 og 250 f.Kr., en periode hvor mayacivilisationen voksede i både magt og rigdom. Det var med andre ord ikke desperation – det var systematisk og helligt.

Ikke begravet – men udstillet

Det mest slående er, at kroppene ikke blev begravet. De blev efterladt åbent på grottens gulv – og mange af dem blev skåret i stykker, viser analyserne. Det er ikke hele skeletter, man finder – men dele: hofter, kranier, lemmer.

Bioarkæolog Michele Bleuze udtaler:

“Det, vi ser, er kropsdele – ikke hele kroppe. I mayaritualer var en arm, et hoved eller et lår lige så værdifuldt som en hel person.”

Det lyder makabert – og det er det også. Men det er også en vigtig del af forståelsen af mayakulturens spirituelle praksis.

Obsidian og snitmærker – dødens værktøj

Fundet inkluderer obsidianblade, kendt for deres knivskarpe egenskaber. Og det er ikke bare pynt. Mange af knoglerne viser skarpe snit, præcise og strategiske – blandt andet i panden og hoftepartiet, udført lige før døden. Det afslører, at ofrene blev ritualiseret slagtet – ikke bare dræbt i kamp eller som straf.

Forensic-ekspert Ellen Fricano forklarer, at knoglerne ser ud til at være arrangeret bevidst – som en del af ritualet. Ikke bare kastet til siden, men placeret med mening.

Hvem var de – og hvorfor dem?

Det store spørgsmål nu er: Hvem var ofrene? Var det krigsfanger, fremmede, frivillige? Eller samfundets egne – udvalgte til at møde guderne først?
Bleuze understreger, at forskningen fortsætter:

“De her mennesker blev behandlet fundamentalt anderledes end resten af befolkningen. Nu handler det om at finde ud af hvorfor.”

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.