Arkæologer finder romersk grænsesten, der løfter sløret for romernes hverdag

En grænsesten med græsk inskription har givet nye indblik i hverdagen under det romerske imperium, og fundet vækker opsigt blandt forskere. Stenen blev opdaget i det nordlige Israel og er nu genstand for en dybdegående undersøgelse, som afslører detaljer om både antikke landsbyer og skattesystemer.

Læs også: ‘One Piece’ x LEGO: Verdener kolliderer i nyt samarbejde

Grænsesten fra Diocletians tid

Stenen, kendt som en Tetrarkisk grænsesten, blev fundet ved den bibelske by Abel Beth Maacah, et område med stor historisk betydning for både israelitter og kanaanæere. Ifølge forskere fra Azusa Pacific University blev grænsestenen brugt til at markere landbrugsområder under de omfattende skattereformer, der blev indført af den romerske kejser Diocletian i begyndelsen af 300-tallet e.Kr.

Teksten på stenen nævner to hidtil ukendte landsbyer, Tirthas og Golgol, som muligvis kan være blandt de unavngivne steder dokumenteret i 1800-tallets Survey of Western Palestine. Dette løfter sløret for nye detaljer om regionens geografiske og sociale historie.

En skattemand i teksten

Inskriptionen gør også en bemærkelsesværdig reference til en “censitor” – en embedsmand, der var ansvarlig for opkrævning af skatter. Det er første gang, ordet er fundet i denne sammenhæng, hvilket giver unikt indblik i den administrative organisering af romerske provinser.

Ifølge professor Leibner fra Det Hebræiske Universitet illustrerer fundet, hvordan Romerriget under Tetrarkiet reorganiserede ejerskab og beskatning. “Grænsestenen er et bevis på den grundighed, der kendetegnede den romerske administrative struktur i perioden,” udtaler han.

Et land fyldt med småbønder

Grænsestenen er blot én blandt 20 lignende fund i regionen, hvilket indikerer en overflod af småbønder, der drev uafhængige landbrug. Ifølge forskerne var disse marker ofte underlagt direkte beskatning, hvilket afslører en kompliceret relation mellem landbrug, byliv og imperiets skattepolitik.

“Territoriet var fyldt med marker og gårde ejet af små landmænd, der betalte deres skatter uafhængigt af byerne,” skriver arkæologerne i deres studie. Disse oplysninger skaber en ny forståelse af forholdet mellem landsbysamfund og det romerske bureaukrati.