Magasinet M!

Arnold Schwarzenegger fik Penelope Ann Miller til at tro, hun havde købt en skod-BMW

Arnies medskuespiller fra 1990 har afsløret en gemen prank

Arnold Schwarzenegger - verdens stærkeste mand, guvernør, actionikon og… prankster extraordinaire?

Jep, allerede før TikTok gjorde drillerier til en global trend, havde Arnie en forkærlighed for at holde folk på tæerne, hvilket hans Kindergarten Cop (Strømer i Børnehaveklassen)-kollega Penelope Ann Miller kan skrive under på, afslørede hun for nyligt i podcasten "".

"Den dér? Helt ny? Hmm…"

Under optagelserne til Kindergarten Cop i 1990 var Penelope Ann Miller så begejstret over sin spritnye, røde BMW, at hun fik den leveret direkte til settet på Universal Studios. Hendes plan? At prale lidt over for Schwarzenegger.

Men i stedet for at klappe af bilen, gik han straks i gang med at lege Sherlock Holmes: "Den er ny? Det ved jeg nu ikke, Penelope…". Han kravlede rundt om bilen, tjekkede undervognen og konkluderede, at kilometertælleren nok var nulstillet. Det slog klik for Miller, der straks tænkte: "Åh nej, jeg er blevet snydt!". Hun var klar til at gribe telefonen og køre full Karen mode på bilforhandleren - men så kom punchlinen:

"Penelope, du er så godtroende!"

ANNONCE
?si=EbzJWaU37U9O1c1n

Prank-kongen i 90’erne

I dag ville et stunt som dette sikkert ende på Instagram med #PrankedByArnie, men Schwarzenegger var et skridt foran sociale medier. På settet var han kendt for at holde stemningen let og drille sine kolleger - en slags Terminator med et glimt i øjet.

Og det er ikke kun dengang. Schwarzenegger har igennem hele sin karriere holdt fast i sine pranks, som da han klædte sig ud som sig selv (!) og overraskede turister på Hollywood Blvd., eller senest lavede sjov på settet til Netflix-serien FUBAR, elller da han gik undercover i et fintesscenter for at pranke motionister..

I dag fortsætter Schwarzenegger med at overraske fans, og næste skridt er en stemmerolle i animationsserien Secret Level. Miller er også stadig aktiv og kan opleves som Nancy Reagan i det kommende drama Reagan.

Men én ting er sikkert: Schwarzenegger er et bevis på, at en god prank kan få selv de største stjerner til at grine - eller tro, de har købt en brugt bil.

ANNONCE
Del

Seneste nyt