Magasinet M!

Art the Clown er tilbage - se den blodige trailer til Terrifier 3

Så er der dømt slasher-tid!

Er du klar på en ny omgang med den morderiske klovn Art the Clown?

Film-franchisen - mere eller mindre affødt af den landeplade i USA, hvor mennesker skræmte folk på gaden iklædt klovnekostume - har fået en vanvittig stor kult-fanskare.

Det er film, som forsøger at gå så meget over grænsen som muligt på blod, drab og uhygge.

Det er lidt et slasher-gyser-svar på Sharknado - bare med en lille smule større budget.

I hvert fald på den tredje film, som netop har fået den første officielle trailer på banen.

Den officielle synopsis lyder:

Efter at have overlevet Art the Clowns Halloween-massakre kæmper Sienna og hendes bror for at genopbygge deres ødelagte liv. Da juletiden nærmer sig, forsøger de at finde julestemningen og lægge fortidens rædsler bag sig. Men netop som de tror, de er i sikkerhed, vender Art the Clown tilbage, fast besluttet på at forvandle deres juleglæde til et nyt mareridt. Højtiden forvandler sig hurtigt til et kaos, da Art udløser sin forvrængede form for terror og beviser, at ingen højtid er sikker.

Og traileren lover blod, blod og mere blod!

Tjek den ud nederst i artiklen - filmen lander til oktober.

ANNONCE
Lidt om Terrifier-franchisen

Terrifier-franchisen er en serie af amerikanske horrorfilm, der er blevet kendt for deres ekstremt voldelige og blodige indhold. Serien blev skabt af Damien Leone, der har skrevet og instrueret de fleste af filmene. Hovedkarakteren i franchisen er den sadistiske og morderiske klovn Art the Clown, som hurtigt er blevet en kultfigur inden for moderne horror.

Film i serien:

  1. "All Hallows' Eve" (2013): Denne film er teknisk set den første i rækken, hvor Art the Clown først blev introduceret. Filmen er en antologifilm, der indeholder flere korte horrorhistorier, hvor Art the Clown optræder som en tilbagevendende karakter.

  2. "Terrifier" (2016): Dette er den første film, der udelukkende fokuserer på Art the Clown. I filmen terroriserer han en gruppe unge kvinder på Halloween-aften. Filmen blev kendt for sine intense og grafiske drabsscener, og Art the Clown blev her virkelig etableret som en skræmmende antagonist.

  3. "Terrifier 2" (2022): I denne efterfølger vender Art the Clown tilbage, og denne gang er volden og brutaliteten endnu mere ekstrem. Filmen blev finansieret gennem en crowdfunding-kampagne og fik stor opmærksomhed i horror-samfundet for sin grænseoverskridende vold og kreative drabsscener. "Terrifier 2" blev også en kommerciel succes og cementerede seriens status som en kultklassiker.

ANNONCE
?si=a-nl6GXVNvmwz8KG
Del

Seneste nyt