Tech & Gadgets
ASUS og Xreal lancerer gamingbriller med 171-tommer skærmoplevelse
171 tommer skærm – uden skærm!
Forestil dig at game med en 171-tommer skærm – men uden at eje et eneste fjernsyn. Ved årets CES-messe i Las Vegas har ASUS Republic of Gamers og Xreal løftet sløret for ROG Xreal R1: verdens første gamingbriller med 240Hz Micro-OLED og fuldblods gamer-DNA.
Gamingbriller med vanvittige specs
ROG Xreal R1 er ikke bare endnu et gimmick. Vi snakker 1080p opløsning per øje, 120Hz refresh rate og en virtuel skærmoplevelse, der svarer til at sidde foran et 171-tommer display. Brillerne er bygget med Micro-OLED og lover skarpe farver og 600 nits lysstyrke – så du også kan se, hvad du laver i dagslys.
Til lyden får du indbyggede ultralineære højtalere med spatial audio, som giver en virtuel surround-oplevelse direkte ind i kraniet. Kombinér det med lav latency, anti-flicker teknologi og blålysreduktion, og du har et setup, der rent faktisk er designet til maraton-gaming.
Kompatibilitet og gamer-flex
Brillerne spiller direkte sammen med ROG Ally via USB-C, men med den medfølgende ROG Control Dock kan du koble dem op til alt fra PC og Nintendo Switch til PS5 og Xbox Series X. Det er bærbar gaming, som ikke føles bærbar.
Og fordi det er ASUS ROG, er designet selvfølgelig skarpt. Sort, futuristisk og med gaming-vibes skrevet i både form og finish. De ser ud, som noget Tony Stark kunne have glemt på sin natbordsskuffe.
Hvornår og hvor meget?
Der er endnu ikke sat en officiel pris på ROG Xreal R1, men global release er på vej i løbet af de kommende måneder. Og selvom det hele lyder lidt som sci-fi, så er det tydeligt, at både ASUS og Xreal mener det alvorligt: Det her er gamingens fremtid – foldet sammen og placeret direkte på dit ansigt.
Er det en niche? Helt sikkert. Er det nørdet? Totalt. Men det er også sindssygt frækt. Og hvis du har gået og ventet på noget, der føles som VR uden alt besværet, så kunne det her godt være dit næste tech-fix.
Læs også: