Magasinet M!

Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter

Vi har fundet 5 seje gadgets, der banker dit hjem helt op i gear.

Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter
AUDI STRYGEJERN

Hvis Audi en dag beslutter sig for at lave et strygejern, kan de bare gå i gang med at producere det her design, for det sidder lige i skabet. 

Indtil videre er der dog kun tale om et koncept fra den industrielle designer Jaehyuk Lim, der forestiller sig en minimalistisk damper klædt i sort og udstyret med LED-lys rundt om hele bunden for både at markere temperaturen og det simple faktum, at der overhovedet er tændt for varmen. Det er jo meget rart at vide, om der er tændt eller slukket. 

Og så er der selvfølgelig lige smækket et Audi-logo på dyret. Det er da et strygejern, man helt får lyst til at bruge.

SE MERE HER

ANNONCE
Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter
JETMOTOR LOFTVENTILATOR

Det er måske ikke lige nu, du overvejer at investere i en loftventilator, men derfor er der jo ikke noget i vejen med at tænke fremad. 

Sommeren kommer - det er jo bare en naturlov. Og med en Jetmotor Loftventilator er du køligt klædt på, for hvis du alligevel har besluttet dig for at have en loftventilator hængende, bliver det vel ikke meget sejere end en vaskeægte jetmotor, der rent faktisk har aftjent sin værnepligt på et rigtigt fly. Yessir, det holder. 

Så er spørgsmålet bare, hvilken model du skal have fat i, for firmaet Aviation Flying Furniture, der står bag ombygningen, har alt fra General Electrics GE9X til Pratt & Whitneys JT8, og i sidste ende er det vel afgørende, hvor meget plads du har både i hjemmet og i tegnedrengen.

SE MERE HER

ANNONCE
Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter
SAMSUNG FLEXWASH + FLEXDRY

Jaja, det der med at vaske plejer at være kvindernes domæne. Men når der kommer lidt teknologisk lir ind i mikset, bliver det pludselig mere spændende for os mænd at være med. Og det gør der med de nye Samsung FlexWash + FlexDry. 

Umiddelbart ligner det nemlig bare en vaskemaskine og en tørretumbler, men i virkeligheden er det to vaskemaskiner og to tørretumblere, og du kan styre og følge med i hele processen direkte fra din smartphone, fordi de selvfølgelig er forbundet til internet of things. 

Så kan du ligge på sofaen, mens der er fuldstændigt styr på det huslige.

SE MERE HER

ANNONCE
Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter
SPINN KAFFEMASKINE

En kaffemaskine er ikke bare en kaffemaskine. For de koffeinafhængige er det en uundværlig wingman til at kickstarte dagen. Og Spinn er ikke en normal kaffemaskine. 

For det første ser den jo hamrende skarp ud i designet, men den største fordel finder du under overfladen, hvor den kværner friske bønner og bruger en spinnende cylinder til at presse det varme vand gennem bønnerne ved høj kraft. Det giver glimrende kaffe, mens spildproduktet er nemt at samle op i en beholder. 

Og den er smart, for du kan bestille direkte fra din smartphone, mens du desuden får en alarm, når det er ved at være tid til at fylde flere bønner på maskinen. 

Processen garanterer desuden lynhurtige enkeltkopper af for eksempel Espresso, Lungo eller Americano, så du ikke skal have gang i en masse ståhej bare for at få en enkelt kop kaffe til dig selv. Ellers forsvinder fidusen.

SE MERE HER

ANNONCE
Audis strygejern er det eneste rigtige værktøj til krøllede skjorter
DÖTTLING FOCUSLINE

Når dine værdier skal være ekstra sikre, er tyske Döttling leveringsdygtige i en række løsninger, der udover beskyttelsen også kaster en masse lir ind i mikset. Og du får lov til at betale top dollar for deres sager. 

Nu er de så klar med Döttling FocusLine, som du er i stand til at konfigurere efter dine behov for opbevaring med løsninger til skydevåben, smykker, ure og kolde kontanter, og hele herligheden er pakket ind i Alcantara og forsynet med numeriske taster, så du kommer hurtigt ind.

SE MERE HER

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce