Magasinet M!

Avengers: Infinity War har haft den bedste åbningsweekend for en film, nogensinde

Kan den slå flere rekorder end Black Panther?

Hvis du er glad for superheltefilm, er der nok stor sandsynlighed for, at du i løbet af weekenden har fået set Avengers: Infinity War. 

Den foreløbige kulmination på Marvel-universet bringer praktisk talt alle film-karaktererne fra det brede univers sammen, og det er selvsagt, at det kommer til at trække en helvedes masse biografgængere. Men hvordan kommer filmen til at klare sig? Marvel er i skarp konkurrence med sig selv, med de seneste massive hits i Black Panther, Thor: Ragnarok og Guardians of the Galaxy 2. Især Black Panther har trådt i særkarakter, og slået utallige rekorder.

Men Avengers: Infinity War er selvsagt et monster i sig selv, og siden filmens premiere i torsdags, har den haft historiens bedst indtjenende åbningsweekend. Det betyder at den blandt andet slår Star Wars: The Force Awakens med 2 millioner dollars ($250 millioner) på det amerikanske box office marked, og på globalt plan har filmen indspillet 630 millioner dollars (3.8 milliarder kroner), et beløb der uden at blinke slår The Fate of the Furious åbningsweekend på 542 millioner dollars (3.3 milliarder kroner). 

Det bliver spændende at se om filmen også bliver den hurtigste til at nå 1 milliard dollars i det amerikanske, en rekrod der for nuværende holdes af Star Wars: The Force Awakens, på blot 12 dage. Der er imidlertid en anden superheltefilm på tapetet, der måske kan spænde ben for alle verdens rekorder til Ininity War, og det er Deadpool 2, der lander om 14 dage. 

Kilde: CinemaBlend.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce