Avengers-manuskriptforfatter: Derfor fik vi aldrig Iron Man 4
14 andre film mellem Iron Man 3 og Endgame.
Da Marvels Avengers: Endgame løb af stablen i maj tidligere år, var det ikke blot et punktum for en 10 år lang episk Infinity-rejse, men også et stort farvel til karakteren Tony Stark spillet af Robert Downey Jr.
(pssst. vi får ham dog stadigvæk ‘at se’ i Marvels kommende serie What If!)
Og det kommer ikke som nogen overraskelse, at Iron Man var en af de største trækplastre - han startede og afsluttede hele lortet!
Så hvorfor ikke Iron Man 4 inden finalen?
Der var hele 14 (!) film mellem Iron Man 3 (2013) og den endelige konklusion i Avengers: Endgame.
Manuskriptforfatterne Christopher Markus og Stephen McFeely har udtalt følgende til Vanity Fair om årsagen til, at Iron Man 4 aldrig blev til:
“Uanset om du kan lide alle 24 film eller ej, så er Marvels faser bygget op på en så solid måde, at man havde fået tillid til at kunne introducere en vaskebjørn og et træ som karakterer! Du ville uden tvivl have fået en Iron Man 4 i hvilket som helst andet filmstudie - men Marvel besluttede, at de hellere ville tage chancer med nye og anderledes idéer i universet.”
Hvortil de understreger:
“Det at Marvel tør at sætte et flag i jorden, stoppe mens legen er god og dræbe en karakter - det er modigt, hvis du spørger os. Ting har brug for en naturlig afslutning, ellers mister ting deres mening. Hvis Tony Stark stod på den anden side i Iron Man 4, ville folk ryste på hovedet og sige ‘en gang for mange’.”
Well, måske ikke på den anden side af Endgame, men en enkelt 4’er inden kunne have været ganske fint?