Magasinet M!

Barbara Zatler - Sexet babe!

Connery.dk Babe April 2007 - Foråret har endelig fået tag i Danmark...

Barbara Zatler - Sexet babe!
Den blev lidt forsinket, selvom jeg havde lovet jer fire dage i rap, men vi havde problemer med billederne. Nå men anyways... Enjoy!

Onsdag den 4. april vandrede jeg ATTER lystigt ned af Strøget. Solen skinnede, pigerne havde langsomt fundet deres nederdele frem, folk spiste is her og der. Ja, foråret havde for alvor fået fat i Danmark. Anledningen for denne sightseeing var, at endnu en gang skulle jeg interviewe en af vores elskede Connery Babes, og denne gang var det Barbara Zatler, som skulle gøre april til en ekstra sjov måned for os drengerøve.

Vi mødtes nede på en café, hvor den velsignede sol havde lokket det halve af København udenfor i det dejlige vejr. Så vi var lidt tvunget til at søge indendøre, hvor vi dog fandt til rette i et intimt hjørne af cafeen.

Fortæl mig lidt om dig selv?
Mit navn er Barbara Zatler, og jeg er 26 år. Jeg er født i Horsens men har boet en del steder efterhånden, blandt andet i Århus, Randers, København og Sønderjylland. Er lige for nyligt flyttet til København igen.

Hvad laver du så, når du ikke er til stor glæde for fyrene inde på Connery?
Jamen jeg koncentrer mig fuldt ud om min model karriere og har allerede optrådt i en del magasiner og film, som dog kun er et skridt på vejen men knokler på og arbejder på at kunne lave dette på fuld tid.

Hvad definerer en model, for jeg ser en million piger hver dag som gerne vil være model og får taget billeder, og vupti så er man model. Er man det?
Jeg mener personligt, at man skal gøre lidt mere end blot få taget nogle gode billeder. Man skal knokle på og søge arbejdet og være professionel i alle henseender. Man skal ikke bare ligge sig syg eller aflyse et job men mere bide det i sig og opfylde de krav, som der nu er i denne branche. For som du selv siger, så er der mange piger her i Danmark at vælge imellem, så ved at optræde professionelt vil du helt sikkert skabe dig et bedre navn i branchen og derved få flere jobs. Når man en gang har skaffet sig et godt ry og løbende får op til flere tilbud, så synes jeg, at man kan kalde sig model.

Hvis du ikke skulle være model, og det kan man jo ikke være for evigt, hvad skulle du så lave?
Jamen en eller form for selvstændig. Kan godt lide tanken om at have noget for sig selv, som man selv kan forme, som man vil. Dengang jeg var lille, ville jeg gerne være golfspiller, fordi min far var det, men der er jo så mange ting, man gerne vil som barn. 

Har du en fyr eller optager din karriere det meste af dit liv lige nu?
Jeg har ikke en kæreste men ser dog en fyr for tiden. Lidt underligt for jeg har været i frivillig cølibat i 2 år forinden.
(her bliver der meget stille et stykke tid, før jeg får åbnet munden igen)

Hvorfor KATTEN var du det?
Ved det egentlig heller ikke helt selv men en dag fik jeg simpelthen nok på en måde, at jeg simpelthen ikke havde lyst, og pludselig gik der en måned, et halvt år og ja før jeg fik set mig om så var det pludselig blevet en del af min hverdag.

Jamen hvad skal en fyre gøre, sige for at imponere dig?
Han skal være nede på jorden og kunne se udover sin egen næsetip. Han skal vide, hvad han vil med sit liv uden at have planlagt ned til mindste detalje. En romantisk fyr skal man heller ikke kimse af, som kan give en pige blomster og chokolade, uden at det skal virke arrangeret eller påtaget. Sådan lidt gammeldags romantik er dejligt i et forhold.

Jamen hvis vi nu har lyst til at være romantiske sammen med dig, hvor kan vi så møde dig henne, når du er i byen?
Jeg går faktisk ikke så tit i byen, men når jeg gør kan du finde mig på Luux sammen med mine veninder.

Resten af tiden sad vi mest og kommenterede min måde at håndtere min bestilte mad på. Så mens vi sad og snakkede og hyggede, kunne jeg jo lige hurtigt granske mig selv om sådan en cølibat ting var en smart ting at gøre. Svaret var for mit vedkommende et rungende NEJ! Alt i alt var det en super hyggelig eftermiddag med Barbara, hvor vi fik snakket om gamle dage i Randers, og hvorfor en burger ikke skal starte med ordet sirup. Ja dejlig pige hende Barbara, edderlåsme.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce