Magasinet M!

Beam me up, Scotty!

Star Trek XI nærmer sig med høj warp-faktor!

Beam me up, Scotty!
I forsommeren 2009 vil en af de mest ventede film blandt nørder få premiere. Den 11. Star Trek film kommer til at handle om de tidlige perioder i Kaptajn Kirk og de andre USS Enterprise-besætningsmedlemmers liv.

For inkarnerede fans af Star Trek universet bliver det et glædeligt gensyn med Leonard Nimoy, som spillede den oprindelige Mr. Spock, men han må dele rollen med Zachary Quinto kendt fra serien "Heroes". Mens Nimoy er med må der kigges langt efter William Shatner, som ikke er blevet tilbudt en rolle som Kaptajn Kirk. Kaptajnen bliver spillet af Chris Pine, mens skurken Nero bliver spillet af Eric Bana kendt fra Hulk

Mændene bag successerien "Lost", Damon Lindelof og J.J. Abrams, kommer til at producere, mens sidstnævnte også ville instruere filmen, som oprindeligt skulle være landet i biograferne i julen 2008. Premieren er dog skubbet til den 8. maj 2009, altså i USA. Hvornår Captain Kirk og Mr. Spock vil styre Enterprise rundt i de danske biografer er endnu uvist.

ANNONCE
Del

Seneste nyt