Magasinet M!

Begår du internettets 7 dødssynder?

Internettet får os i kontakt med folk på den anden side af kloden. Det har skabt millioner af jobs og været med til at starte flere revolutioner. Men alt er ikke kun positivt. Langt fra.

Begår du internettets 7 dødssynder?
Hovmod (Superbia)

Hovmod er grundlaget for alle synder, og det er fra denne, at alle andre udspringer. Hovmod er en stræben efter at være bedre end andre og at skille sig ud fra mængden. 

På internettet er hovmod så udbredt, at det er eksistensgrundlaget for flere sociale medier. Facebook og Instagram er oplagte eksempler, hvor vi forsøger at udstille os som den person, vi gerne vil ses som, men ikke den vi er. Det sker ved at tjekke ind på restauranter, uploade billeder fra vores ferie, eller at tage hundrede billeder af os selv, og kun offentliggøre det bedste. Ydmyghed ses meget sjældent på internettet.

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Gerrighed (Avaritia)

Gerrighed er trængen til at rage til sig, og det kaldes derfor også for griskhed, selvom det ikke nødvendigvis er det samme. Det, der kendetegner den gerrige person, er først og fremmest, at de tilsidesætter andres behov, og altid sætter sig selv først. 

Racisme og sexisme er eksempler på internettets gerrighed. En undersøgelse har vist, at vi vælger at ignorere hadske kommentarer på Facebook, så længe vi ikke føler, at det er os, de rammer. Vi tilsidesætter dermed andres behov for hvis ikke, det er os, det går udover, er det ikke værd at kæmpe for. 

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Utugt (Luxuria)

Utugt er en betegnelse for kødets lyst, og det er derfor ikke nødvendigvis utroskab, der er tale om. Det dækker over alt menneskelig seksualitet.

Man kan ikke tale om internettet, uden man taler om porno. For unge mænd kan et højt forbrug af porno ødelægge deres seksualitet for evigt, fordi deres forventninger og forhåbninger til det modsatte køn er urealistiske. Det er umuligt at kontrollere, hvilket indhold, der skal være tilgængeligt, og det kan skubbe til brugernes seksuelle grænser.

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Misundelse (Invidia)

Misundelse er det samme som jalousi, og er det er derfor tæt forbundet med hovmod. 

Misundelse er også et af grundlagene for de sociale medier. Via dem kan vi konstant sammenligne os selv med andre, og selv om vi ved, at det glansbillede, vi bliver præsenteret for, ikke er rigtigt, så skaber det en følelse af mindreværd. 

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Frådseri (Gula)

Frådseri er når man tager mere af verdens goder, end man har brug for. Det kaldes oftest for materialisme, og i den vestlige verden er der intet, vi stræber mere efter. 

Der findes ikke et sted på internettet, der er mere materialistisk end Instagram. Her kan alle vise verden, hvor mange dyre ting de ejer, og hvor fantastisk et liv de har. På et billede kan de opfordre til, at alle bør donere deres penge til tredje verdens lande, og på det næste billede poserer de ved siden af deres nye bil. Dobbeltmoralen lever i bedste velgående. Det er nemt at opfordre til gode handlinger eller vise sympati på internettet, for det kræver ikke mere end et par klik. At bevæge sig ud i virkeligheden og aktivt bekæmpe det er en helt andet sag. 

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Vrede (Ira)

Vrede er en synd, når en person i opsidelse handler blindt og impulsivt for at skade andre. En handling foretaget i vrede vil ofte senere medføre skyldfølelse, og personenen ville ønske, at det kunne gøres om. 

Ekstremisme har næsten altid grobund i vrede, og derfor er mange af de ekstreme holdninger, der skrives i kommentarfelter på alverdens hjemmesider, kun et udtryk for, hvad folk følte, da de skrev det. Det er derfor sjældent et seriøst biddrag til debat, og hvis de senere konfronteres med det, de skrev, fortryder de ofte den hårde tone, og kan ikke genkende sig selv i det. Det ses ofte ved opfordringer til eksempelvis voldelige handlinger.

ANNONCE
Begår du internettets 7 dødssynder?
Dovenskab (Acedia)

At dovenskab er en synd kræver ikke en forklaring. Men dovenskab skal ikke kun forstås som om, at du ikke gider rejse dig fra sofaen, for det dækker også over en manglende lyst til at lære og opleve.

Internettet er det dovne menneskes bedste ven. Paratviden er ikke længere nødvendigt med mindre, du spiller Bezzerwizzer, for Google kan give dig svaret på alt indenfor få sekunder. Hovedregning er ubrueligt, for dollarkursen er jo ikke 7, men 6,85, og selvom Google Translate har sine mangler, så vil franskmænd forstå det bedre end dit skolefransk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce