Ben Affleck forklarer, hvorfor han hængte Batman-dragten på hylden
En presset mand..
Ben Affleck har været på lidt at en rutsjebanetur i karrieren disse dage.
Han er kommet i behandling for alkoholmisbrug og er så småt ved at komme på benene igen - desuden også karrieremæssigt, hvor hans rolle i The Way Back også omhandler et comeback af episke dimensioner.
I et nyligt interview med GQ fortalte Affleck dog, hvad grunden egentlig var til, at han droppede rollen som Batman i DCEU.
Og den største faktor af dem alle?
Han mistede sin passion for karakteren.
Han havde glædelige minder fra Batman v Superman og hans kærlighed for Zack Snyder, men han havde på det tidspunkt, hvor han fik rollen, ingen anelse om, hvor ikonisk karakteren i virkeligheden var.
"Jeg kom ind i universet på et tidspunkt, hvor hele internettet udviklede sig ind i filmbranchen på en sådan måde, at fansites og folks forhold til karakteren, studiet og skaberne konstant blev mere og mere dedikeret."
Hvortil Affleck svarer:
"Det blev jeg hurtigt fyldt op af. Og da de spurgte, om jeg ville instruere en solo-Batman-film? Så havde jeg mistet min entusiasme og passion for det. Det skal laves af nogen, som virkelig får opfyldt deres vildeste drøm - det var blevet noget andet for mig, og det var på tide at komme videre."
Well, det er selvindsigt der vil noget - og nu må tiden vise, om Robert Pattinson er en værdig arvtager til den sorte kappe!