Ben Afflecks bedste og dårligste roller
Torsdag 26. september har 'Runner Runner' premiere. I den forbindelse kigger vi nærmere på den kommende Batman, Ben Afflecks, bedste og dårligste roller.
Gigli - Larry Gigli.
Nej. Bare nej.
En score på 2.4 (ud af 10) på filmsitet taler vist sit tydelige sprog. Både Ben Affleck og J.Lo må have været høje og skæve, da de læste manuskriptet (som eftersigende var skrevet i coke på et spejl).
Jersey Girl - Ollie Trinke
Kære Ben Affleck: Hvis du absolut vælger at spille over for Liv Tyler igen - hvilket vi udemærket forstår - er det vigtigt, at du husker eksposioner, biljagter eller bare i det mindste en lille skudduel. I Jersey Girl, der handler om Ben Affleck som alene-far, der forelsker sig i Liv Tyler, får vi nemlig ingen af delene.
Måske vores kære kolleger på Woman vil give denne chick-flick topkarakter? Herfra er der ingen nåde.
Daredevil - Matt Murdock/Daredevil
På den anden side, spiller Ben Affleck jo også hovedrollen i makværket Daredevil fra 2003. En film, der er så ringe, at vi endnu ikke har tilgivet folkene bag den. Ja, I skylder og 75 kr. for en biografbillet.
Vi kan håbe på, at Ben Affleck ønsker at rette op på denne fadæse ved at gå ekstra meget op i sin rolle som mangemillardæren Bruce Wayne.
The Town - Doug MacRay
Med The Town (og sidenhen Oscar-vinderen Argo) beviser Ben Affleck, at han er et af Hollywoods ubestridt største talenter. Han har nemlig både skrevet og intrueret filmen samtidigt med at han spiller hovedrollen som bankrøveren Doug MacRay. Efter et par år som overvægtig beviste Ben Affleck, at han sagtens kan komme i form og spille rollen som hårdkogt gangster. Så mon ikke også, han 'nailer' rollen som Batman? Vi tror og håber på det bedste.
Good Will Hunting - Chuckie Sullivan
Ben Affleck og Matt Damon skrev sammen manuskriptet til Good Will Hunting fra 1997, som de også blev belønnet med en Oscar for. Fuldt fortjent. Godt nok var det Matt Damon, der spillede titelrollen og derfor løb med det meste af opmærksomheden, men det var alligevel Ben Affleck, der efter sin pragtpræstation i netop Good Will Hunting blev tilbudt rollerne som Hollywoods førsteelsker numero 1. I 2001 havde han bl.a. hovedrollen i Michaels Bays Pearl Harbor (den snakker vi ikke så meget om). Men inden da fik han for alvor slået sit navn fast i ....
Armageddon - A.J. Frost
... Armageddon. Anmelderne hadede den, publikum elskede den. Men sådan er det altid med Michael Bays film, der alligevel formår at omsætte for uhyggeligt mange penge. Her spiller Ben Affleck en borebisse, der er forelsket i den gudesmukke Liv Tyler, der uheldigvis er datter af Bruce Willis - svigerfaren fra helvede.
Filmens præmis kender du - langt ude, men undeholdende i bedste Hollywood-stil. Ben Affleck formår her med det sparsomme materiale, man får stillet til rådighed i en Michael Bay-film, hvor eksplosionerne som bekendt er vigtigere end skuespillet, alligevel at vise sin star-quality. Derfor fortjener hans rolle i Armageddon en plads på vores liste.