Vi kender den alle: Blue Steel. Det ikoniske ansigtsudtryk fra Zoolander, hvor Ben Stiller’s tåbeligt smukke mandemodel, Derek Zoolander, spænder kæberne, suger kinderne ind og stirrer alvorligt ind i kameraet – som om han forsøger at løse verdenskriser med sin kindbenstruktur alene.
Men hvor kom det egentlig fra?
Fra Bond til catwalk?
Under en fælles optræden i The Jonathan Ross Show, hvor castet fra Severance og ingen ringere end Pierce Brosnan selv var til stede, kom den uventede sandhed endelig op til overfladen. Vært Jonathan Ross konfronterede Ben Stiller med et rygte, der har floreret i årevis: At Blue Steel faktisk var inspireret af… Pierce Brosnan.
Ross grinede og sagde: “Jeg har læst – og undersøgt lidt – at Zoolander og især ‘Blue Steel’-looket, muligvis var baseret på Pierce Brosnan. Will Ferrell har i hvert fald nævnt det før.”
Stiller tøvede et øjeblik og svarede så med et drillende smil:
“Um… definitely.”
Og så brød hele panelet ud i deres bedste bud på Blue Steel – inklusive Adam Scott og Britt Lower fra Severance. Men det var Brosnan, den gamle Bond, der stadig ejede det. Selv med lidt flere rynker og sølv i håret, kunne han stadig levere et blik, der kunne fryse en Negroni på ti meters afstand.
GoldenEye og stålblå attitude
Tilbage i 1995, da GoldenEye landede og genstartede hele Bond-universet, trådte Pierce Brosnan for alvor ind i rampelyset som agenten med det evige pokerface. Og kigger man på billeder fra den tid – især fra premieren i London – er det faktisk svært ikke at se en snert af Zoolander i Brosnans udtryk. Kæberne. Øjnene. Den iskolde elegance. Hvis det ikke er Blue Steel, så ved vi ikke, hvad er.
Brosnan: Stadig klar til Bond (måske)
I samme program blev Brosnan selvfølgelig også spurgt, endnu en gang, om han kunne finde på at vende tilbage til Bond-universet. Svaret lød, som det så ofte gør fra den elegante irer:
“No one’s spoken to me about it. I’ve heard all the rumors. They know where to find me. Let’s see where the wind takes us.”
Så mens internettet nu kan feje støvet af konspirationsteorierne om Blue Steels oprindelse, kan vi andre bare nyde tanken om, at én af de mest latterligt sjove film fra 00’erne måske – bare måske – har en seriøs, stålblå Bond som sin hemmelige muse.