Viralt

Bill Gates: Kun disse 3 job overlever, når AI overtager arbejdsmarkedet

Er du sikret?

Bill Gates: Kun disse 3 job overlever, når AI overtager arbejdsmarkedet
Foto: Deposit Photos/ChinaImages
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 27. marts 2025

Hvis du har gået og håbet, at din stilling ville være AI-sikker, har Bill Gates måske dårligt nyt til dig. Den tidligere Microsoft-chef og tech-gigant har nemlig delt en rimelig dyster prognose for fremtidens arbejdsmarked: de fleste af os er ikke nødvendige.

Men – og her kommer en slags redningskrans – der er ifølge Gates tre jobfunktioner, som selv den mest avancerede kunstige intelligens ikke lige kommer til at erstatte.

Kodere: AI bygger ikke sig selv (endnu)

Ironisk nok starter listen med dem, der bygger teknologien: programmører og udviklere. Selvom AI efterhånden kan spytte kode ud med imponerende hastighed, er den stadig langt fra at være fejlfri. Der er brug for rigtige mennesker til at overvåge, rette fejl og – vigtigst af alt – tænke kreativt og langsigtet i forhold til, hvordan systemerne skal designes og fungere sammen.

Det er lidt meta, men også ret logisk: AI skal bruge mennesker til at lave og justere mere AI. I det mindste lidt endnu.

Energisektoren: For kompleks til kunstig intelligens

Næste kategori er lidt mere overraskende: energi-eksperter. Her snakker vi folk, der arbejder med olie, atomkraft og grøn energi. Ifølge Gates er hele sektoren alt for kompleks, strategisk krævende og afhængig af hands-on erfaring til, at AI alene kan overtage styringen.

Der vil stadig være brug for ingeniører, forskere og teknikere til at forstå infrastrukturen, løse reelle problemer og udvikle nye løsninger. Med andre ord: AI kan måske hjælpe med at analysere data, men det kræver stadig kloge hoveder at træffe de store beslutninger.

Biologer: Fordi AI ikke kan erstatte nysgerrighed

Sidste punkt på listen er biologer – og mere bredt set: forskere og specialister inden for naturvidenskab. Selvom AI allerede bliver brugt i sundhedsvæsnet til fx diagnosticering og dataanalyse, mangler den én ting, der er svær at programmere: nysgerrighed.

AI er stærk til at genkende mønstre, men idéen om at stille et nyt spørgsmål, formulere en hypotese eller tænke helt ud af boksen – det er stadig menneskets domæne. I hvert fald ifølge Gates.

Og hvis han tager fejl?

Gates er den første til at indrømme, at han kan tage fejl. Men ifølge ham vil AI forme samfundet på samme måde som både den industrielle revolution og internettets gennembrud. En ny æra, hvor hverdagen ændres radikalt – og job, som vi i dag tager for givet, måske slet ikke eksisterer om ti år.

Og hvis det hele alligevel ikke bliver til noget? Tja, så kan vi jo altid sige, at vi aldrig troede på det alligevel. AI var bare en døgnflue. Ikke?

Men indtil da: Lær at kode, læs noget om energisystemer – eller gå all-in på biologi. Det kan vise sig at være dine sikreste kort i kampen mod fremtidens algoritmiske overherrer.

Ekspert forklarer, hvad én times søvnmangel gør ved kroppen

Læs også: Ekspert forklarer, hvad én times søvnmangel gør ved kroppen

CIA-dokumenter hævder: Vi fandt Pagtens Ark i 1980’erne – med tankens kraft

Læs også: CIA-dokumenter hævder: Vi fandt Pagtens Ark i 1980’erne – med tankens kraft