Magasinet M!

Bindegale sindssyge-hospitaler

Elektrochok, vandtortur og LSD-kure. Med behandlingsmetoder som disse kan man spørge, hvem der havde mest kuk i låget: De indsatte eller de ansatte på sindssyg-hospitalerne.

Bindegale sindssyge-hospitaler
BETHLEM ROYAL HOSPITAL

Sted: London, England
Åbent: 1357-

Det engelske sindssyge-hospital var i gamle dage både et behandlingssted og et freakshow. Mod betaling fik almindelige borgere nemlig adgang til Bethlem, hvor de kunne kigge på patienterne og prikke til dem med pinde og stave. Under opsyn, naturligvis. De besøgende oplevede også, hvordan man dengang kurerede sindssyge med metoder, der indebar nedsænkning i isvand og fysisk afstraffelse, mens patienten sad bundet til en stol. Hospitalet kurerede ikke ret mange med deres tvivlsomme metoder, men som turistattraktion var Bethlem en stor succes. Alene i 1814 besøgte 96.000 betalende gæster freakshowet. Hospitalet eksisterer stadig, men er i dag velfungerende og respekteret.

Bonus-info: Charlie Chaplins mor, Hannah, var blandt de indsatte på Bethlem.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
BROADMOOR CRIMINAL LUNATIC ASYLUM

Sted: London, England
Åbent: 1863-

Broadmoor er det tætteste, vi kommer på sindssyge-hospitalet Arkham Asylum fra Batman-filmene. Det var nemlig her, Englands hårdeste kriminelle blev sendt hen for at afsone deres domme. Lægerne skyede ingen midler i deres forsøg på at rehabilitere de hårdkogte fanger. Det hvide snit - et indgreb, hvor man borede huller i kraniet og efterfølgende skar nervebaner over mellem forlappen og den dybere del af hjernen - var en yndet behandlingsmetode. Det samme var fastspænding til sengene i flere måneder ad gangen, og de indsatte blev ofte brugt som forsøgsdyr, når ny medicin skulle testes.


Bonus-info:
En af de indsatte var den notoriske kvindemorder Thomas Hayne Cutbush. Myndighederne havde ham som mistænkt i Jack The Ripper-sagen, da mordene stoppede samme dag, Cutbush blev arresteret. Han døde på Broadmoor i 1903.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
CAMARILLO STATE MENTAL HOSPITAL

Sted: Camarillo, Californien, USA
Åbent: 1936-1997

De mere end 7.000 patienter på Camarillo State Mental Hospital var alle tvunget til at bære brune kedeldragter. Det var der en praktisk grund til: Patienterne skulle være nemme at finde, hvis de fandt på at flygte. Men det er nu heller ikke svært at forstå, hvorfor de skulle have lyst til at flygte; en af hospitalets mest brugte behandlingsmetoder var nemlig at dyppe patienterne i skoldende vand, for bagefter at vikle dem ind i iskolde håndklæder. Hvis man efter sådan en tur stadig var besværlig, blev man simpelthen spændt fast til sengen i længere perioder.
Men det var ikke kun de ansatte, man som indlagt skulle frygte. På grund af mangelfuldt opsyn var voldtægt og drab mellem patienterne ikke en sjældenhed.

Bonus-info: I 1990'erne var der sket et så stort skift i behandlingsmetoderne, at Camarillo ligefrem havde fået lavet en børne-zoo til de mange børn, der nu blev indlagt på hospitalet.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
DANVERS STATE INSANE ASYLUM

Sted: Danvers, Massachusetts, USA

Åbent: 1878-1992

Danvers er stedet, hvor indgrebet 'præ-frontal lobotomi' blev opfundet. Indgrebet var en videreudvikling af det hvide snit og foregik ved, at lægen med en hammer bankede et issyl-lignede instrument gennem øjet og ind i hjernen på patienten. Her rodede han lidt for at skære nerveforbindelserne ved hjernens frontal-lapper over - og gentog proceduren ved det andet øje. Indgrebet er forbudt i dag, da patienterne normalt endte som grøntsager.
Men suspekt hjernekirurgi var langtfra det eneste, de indsatte skulle frygte på Danvers. Seksuelle overgreb fra vogterne var ret almindelige, og det samme var elektrochok, vandtortur, spændetrøjer og brugen af ulovlige stoffer. 

Bonus-info:
Under Danvers-hospitalet lå en labyrint af tunneller, der blev brugt til at transportere patienter fra den ene fløj til den anden, når det var koldt udenfor.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
LEROS MENTAL-HOSPITAL

Sted: Leros, Grækenland
Åbent: 1959-1997

I 1989 blev den lille græske ø Leros pludselig genstand for hele Europas opmærksomhed. Den britiske avis The Observer bragte nemlig en reportage fra sindssyge-anstalten på øen, og de forhold, der blev beskrevet, var så kummerlige, at de ikke var set værre siden midten af 1960'erne. Patienter var spændt nøgne fast til de kolde mure, vægge var smurt ind i blod og afføring, og øjenvidner fortalte, at de mest besværlige patienter blev låst inde på en aflukket plads, hvor mad og drikke bare blev smidt ind over muren til dem. Endelig var vagterne udstyret med stave, så de kunne sætte besværlige patienter på plads med meget håndgribelige midler.

Bonus-info: Anstalten er lukket i dag, og bygningerne fungerer nu som militærbase.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
PILGRIM PSYCHIATRIC CENTER

Sted: Long Island, New York, USA
Åbent: 1931-

Pilgrim-centeret åbnede i 1931 og voksede sig stille og roligt større, indtil det i 1954 var verdens største sindssyge-hospital. Over 4.000 ansatte skulle tage sig af de 13.875 patienter. Men behandlingsmetoderne var ikke helt fine i kanten: Elektrochok var hverdag for patienterne, der blev spændt fast til en bænk og fik skudt mellem 70 og 100 volt gennem hjernen. 'Behandlingen' foregik naturligvis helt uden bedøvelse. Når lægerne ikke kunne se forbedringer i patientens helbred - hvilket de sjældent kunne - prøvede de med det hvide snit. Resultatet var en masse grøntsager og ikke så forbandet mange helbredelser.

Bonus-info
: I 1987 kom Pilgrim-centeret igen i mediernes søgelys, da 20 medarbejdere blev fyret for at have stjålet stoffer fra hospitalet og udnyttet patienterne seksuelt.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
TOPEKA INSANE ASYLUM

Sted: Topeka, Kansas, USA
Åbent: 1879-1997

Brutale behandlingsmetoder og voldtægter var blandt de rædselshistorier, der i starten af 1900-tallet fik en journalist til at undersøge forholdene på Topeka Insane Asylum. Og virkeligheden skulle vise sig at være endnu værre: Nøgne patienter var spændt fast med lænker, og en enkelt fyr havde været spændt fast til sin seng så længe, at huden var begyndt at vokse ud over læderstropperne. Men hospitalet fortsatte sin praksis, og det var først i midten af 1940'erne, at en anden undersøgelse tvang Topeka Insane Asylum til at ændre deres umenneskelige praksis.

Bonus-info
: På hospitalets grund ligger der også en kirkegård. Her blev patienter, der døde under behandling, begravet, og selvom der kun er 16 gravstene, blev i alt 1.157 mennesker begravet i hospitalets massegrav.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
TRENTON STATE HOSPITAL

Sted: Trenton, New Jersey, USA
Åbent: 1848-

Nøglen til et godt psykisk helbred sidder i tænderne og de indre organer - dét var grundtanken hos Henry Cotton, overlægen på Trenton State. Han var fuldstændig overbevist om, at infektioner i kroppen var skyld i sindssyge, så hver gang han fik en ny patient ind, begyndte han så småt at skille dem ad. En 18-årig pige, der blev indlagt med klinisk depression, fik fjernet alle sine kindtænder, sine mandler, livmoderhalsen og dele af hendes tarmsystem. Intet af det hjalp dog. Så Cotton besluttede sig for at fjerne resten af hendes tænder og erklærede efterfølgende, at hun var kureret. Af alle de patienter, han behandlede, er det efterfølgende vurderet, at 45 % døde på grund af indgrebene.

Bonus-info: Under en høring, der skulle undersøge hans metoder, fik Cotton et nervøst sammenbrud. Han mente, det var på grund af inficerede tænder, så han fjernede selv fem tænder og erklærede sig rask.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
WEYBURN MENTAL HOSPITAL

Sted: Weyburn, Canada
Åbent: 1921-2005

LSD er ikke normalt det stof, man forbinder med et sundt mentalt helbred. Ikke desto mindre var det netop dette psykedeliske stof, som Humphry Osmond, overlæge på Weyburn Mental Hospital, brugte i sine forsøg på at kurere de sindssyge. For at få et indblik i, hvordan det var at være skizofren, blev de ansatte også pålagt at tage stoffet selv, ligesom Osmond selv tog del i løjerne.
Når patienterne ikke løb rundt og så sjove farver, var der også andre aparte behandlingsformer for dem. Vandtortur, elektrochok og det hvide snit var blandt de andre yndede måder at kurere på.


Bonus-info
: Hospitalets tomme bygninger blev revet ned i 2009.

ANNONCE
Bindegale sindssyge-hospitaler
WOMEN'S LUNATIC ASYLUM

Sted: Blackwell's Island, New York, USA
Åbent: 1839-1955

I 1887 spillede den kvindelige journalist, Nellie Bly, sindssyg for at blive indlagt på Women's Lunatic Asylum. Hun ville undersøge forholdene for de mange kvinder, der var spærret inde på anstalten, og i løbet af de næste ti dage fik hun et indblik i rædslerne. Måltiderne bestod af fordærvet kød. Patienterne blev bundet sammen og tvunget til at sidde på stenbænke fra seks morgen til otte aften. Og de generelt klamme forhold sørgede for, at rotter pilede rundt mellem kvinderne og spiste af deres lemmer, da patienterne ikke havde nogen mulighed for at forsvare sig.

Bonus-info
: Nellie Blys efterfølgende artikel 10 Days In A Mad-House resulterede i en høring, der satte fokus på forholdene på Blackwell Island. Myndighederne donerede knap 900.000 dollar til forbedring af forholdene.

ANNONCE
Del

Seneste nyt