Netflix har igen smidt os ind i det teknologiske mareridt med sæson 7 af Black Mirror, og særligt åbningsafsnittet “Common People” har sat gang i snakken – og ikke bare fordi det minder lidt for meget om streamingverdenen vi selv lever i.
Afsnittet har allerede fået ros fra kritikere, men efter en ny udtalelse fra hovedrolleindehaveren Rashida Jones har fans nu fået et nyt (og mørkere) perspektiv på slutningen. For måske var det ikke Amanda, der selv ønskede at dø. Måske var det abonnementet, der tog beslutningen for hende.
En streaming-horror med ironisk kant
Afsnittet følger Amanda (Jones) og Mike (Chris O’Dowd) – et lykkeligt par, der forsøger at få et barn. Men da Amanda får konstateret en hjernetumor, får Mike valget mellem at lade hende dø – eller abonnere på et eksperimentelt system, Rivermind, der overtager dele af hendes hjerne.
Naturligvis vælger han Rivermind. Og naturligvis viser det sig at være en rigtig Black Mirror-beslutning.
Amanda bliver reduceret til en reklameplatform, der ufrivilligt læser sponsorerede beskeder op i hverdagen – medmindre man betaler for “Reklamefri version”. Hun sover det meste af dagen. Det er creepy, fordi… vi kender det jo lidt fra virkeligheden.
Læs også:
Fra premium-konto til total kontrol
Systemet udvikler sig hurtigt – ikke kun i omkostninger, men også i kontrol. Veninden Gaynor (Tracee Ellis Ross) presser dem til at opgradere deres pakke, hvilket fører dem direkte ud i økonomisk ruin. Mike begynder at sælge ydmygende videoer på en NSFW-platform – blandt andet hvor han drikker urin – for at få penge til at holde Amanda “kørende”.
I slutningen beder Amanda ham om at tage livet af hende. Han gør det tilsyneladende. Og går bagefter ind i det rum, hvor han optager sine ydmygelser – denne gang med en boksekniv i hånden.
Men her kommer den virkelig mørke vending.
Var det overhovedet Amanda, der ville dø?
Rashida Jones løftede sløret for en skjult tolkning i et interview med TV Insider:
“Hun træffer beslutningen under indflydelse af Rivermind Luxe. Så spørgsmålet er: Var det hende der valgte, eller var det systemet?”
Amanda havde trykket på “serenity”-knappen – en funktion i Rivermind – og sagde farvel med fred i blikket. Men var det ægte fred eller kunstig, algoritmestyret resignation?
Jones mener selv, det var “den bedste version af Amanda”, der tog valget, men indrømmer også, at hun som skuespiller måtte bilde sig selv ind, at det ikke var trist – men en lettelse.
Jones antyder, at Mike tog sit eget liv og livestreamede det til sidst:
“Han siger jo: ‘Jeg laver noget særligt senere i dag.’ Og det er ret mørkt.”
Tracee Ellis Ross peger på kapitalismens logik som det virkelige monster:
“Det starter med noget utilgængeligt, som gøres tilgængeligt. Men med abonnementer, lag og tilvalg, bliver du langsomt afhængig – og kontrolleret.”
En fremtid med reklamer i hjernen?
“Common People” fungerer som den perfekte satire over den virkelighed, vi allerede er halvt inde i. Streamingtjenester, abonnementstræthed, teknologisk afhængighed – og nu, måske, et scenarie hvor selv døden har en pris, og beslutninger træffes på baggrund af brugerdata og algoritmer.
Det er klassisk Black Mirror: Når det uhyggelige ikke er fremtiden – men hvor tæt nutiden allerede er på at blive det.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: