Blade Runner-spillet fra 1997 bliver remastered
En evig klassiker!
Mens Blade Runner-filmen fra 1982 fik en længe ventet sequel i 2017, så er det blevet tid til at lave en remastering af det klassiske Blade Runner-spil fra 1997.
Nightdive Studios får æren af at forvandle den futuristiske cyberpunk-genialitet til en moderne størrelse med deres famøse KEX-engine.
Spillet blev oprindeligt skabt af Westwood Studios tilbage i 1997 og er løst baseret på Ridley Scotts filmiske univers.
Samme karakterer og lokationer, men plottet er noget anderledes - det følger detektiven Ray McCoy, som skal fange replikanterne i 2019' Los Angeles.
Den kommende 'Enhanced Edition' kommer med et vælg af opdateringer, opgraderinger og diverse karaktermodeller og controller-muligheder.
Deres formål med spillet er, at bringe spillet ind i moderne rammer, men stadigvæk med det klassiske, nostalgiske look.
Der er endnu ikke nogen releasedato - stay tuned!