Viralt
Blev erklæret terminal: Så forlod hun sin mand og gik i seng med 200 mænd
De fleste ville nok gå i sort, hvis de fik at vide, at de kun havde kort tid tilbage. Men for 42-årige Molly Kochan blev en terminal kræftdiagnose startskuddet til det vildeste seksuelle eventyr. Hun skred fra sit ægteskab gennem 15 år og nåede at nedlægge knap 200 mænd, før lyset slukkede.
Mollys historie er ikke en typisk tåreperser.
Da hun fik at vide, at hendes brystkræft havde spredt sig til knoglerne, hjernen og leveren, valgte hun en utraditionel kur: Sex. Masser af sex.
Hendes rejse er siden blevet til både en hitserie på FX med Michelle Williams og den prisvindende podcast Dying for Sex.
”Jeg ville bare pule alt og alle”
Det startede i 2015, da lægerne gav hende dødsdommen.
Men i stedet for at visne hen, oplevede Molly noget mærkeligt.
Hendes hormonbehandling sendte hendes libido på overarbejde.
“Jeg havde bogstaveligt talt lyst til at pule alt og alle, jeg så. Jeg var liderlig hele tiden og følte mig som en teenager igen,” indrømmede hun i sin podcast.
Hun besluttede hurtigt, at det “kærlighedsløse” ægteskab skulle slutte. Hun downloadede samtlige dating-apps og gik på jagt efter nydelse uden undskyldninger.
Den perfekte date for mænd med commitment-phobia
Molly brugte sex som en distraktion fra sygdommen og som en måde at genvinde kontrollen over sin egen krop.
Hun blev hurtigt kendt for sin kulsorte humor omkring sin situation. Over for sine dates jokede hun med, at hun var den perfekte scoring for fyre med bindingsangst:
“Hvad vil du gøre? Slå mig ihjel? Jeg er ved at dø i forvejen!”
Hun stoppede med at tælle sine partnere, da hun nåede 183, men hun vurderede selv, at tallet rundede de 200, før hun gik bort i 2019.
Den sidste hilsen: ”Jeg er forelsket… i mig selv”
Molly døde i marts 2019, 45 år gammel. Men hun havde forberedt et sidste blogindlæg med titlen
“Jeg er død”. Her var der ingen klichéer om at “leve hver dag, som var det den sidste”.
“Jeg ved, hvad jeg gjorde i slutningen af mit liv. Jeg ved, hvad der bragte mig glæde. Men min liste ville stensikkert ikke fungere for dig,” skrev hun ærligt.
Hun reflekterede over, hvordan hun før i tiden havde bekymret sig om, hvad andre tænkte, og om mændene nu ringede tilbage. Men dødsdommen gav hende en ultimativ ligegladhed.
Hendes mest rørende erkendelse kom til sidst. Hun jokede med, at hun aldrig mødte “den eneste ene”, der fejede benene væk under hende på hospitalet, men så tilføjede hun:
“Jeg indså, at jeg faktisk nåede at blive forelsket. Jeg er forelsket. I mig selv.”
Mollys historie har inspireret HULU til at lave denne tv-serie som altså er baseret på hendes liv. Se traileren her.
Læs også: