Magasinet M!

Blev Star Wars-effekterne skabt i en LSD-koger?

Du ved det måske ikke, men du har garanteret set Phil Tippets arbejde flere gange. Han er hjernen bag mange af de special effects, du har set i film. Og nu ved vi måske, hvordan nogle af hans gale kreationer kom til verden.

Youtube - Blev Star Wars-effekterne skabt i en LSD-koger? Youtube

De tre første Star Wars-film, RoboCop, Indiana Jones, Starship Troopers, Willow og mange flere. 

Medmindre du har ligget under en sten de sidste 30 år, så har du stiftet bekendtskab med en eller flere af disse film, som især er kendt for deres special effects. 

Manden bag mange af de special effects er Phil Tippet. En ældre mand med et flot julemandsskæg og nogle kreative hænder. 

I et interview med Vice fortæller han, at han spiste LSD under arbejdet med Star Wars-filmen "Return of the Jedi", hvor mødte op på arbejdet i en ordentlig koger. 

"Jeg kunne kommunikere med min kat Brian. Han tog med mig med på en rejse i et køkkenskab, hvor vi rejste til jordens indre for tre mia. år siden, og vi var i en verden fyldt med molekyler. Det var rigtigt rart og afslappende, så jeg tog på arbejde. Men da jeg mødte ind, så måtte jeg erkende, at jeg tog alt for meget," siger han. 

Redaktionen erkender blankt, at "Return of the Jedi" er en fremragende film, og hvis filmens special effects rent faktisk blev skabt på en blanding af kreativitet og LSD, så må det siges at være en god kombo. 

Du kan i øvrigt se det fremragende indslag og interview med Phil Tippet fra Vice lige herunder. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt