Blondine solgte nøgenbilleder for at samle ind til nødhjælp for Australiens skovbrande
Det er en win-win
Vi kender allesammen til de frygtelige skovbrande som hærger Australien, og har gjort det de sidste mange måneder. De fleste af os donerer måske 100 kr. til redningsarbejdet, mens andre har indsamlet over $500,000 (2,3 millioner danske kroner).
Jep, du læste rigtigt.
Den 20-årige Kaylen Ward fra Los Angeles, som har indsamlet mere end $500,000 til redningsarbejdet i Australien. Og det har hun gjort på en lidt anden måde, end man normalt ville gøre.
Hun har nemlig tilbudt nøgenbilleder af sig selv til gengæld for donationer til Australien.
Den amerikanske influencer havde ligesom os andre set en masse forfærdelige billeder og film fra Australien og besluttede sig for, at hun ville gøre en forskel:
"Jeg så alle de forfærdelige posts på Twitter omkring brandene i Australien, og jeg blev virkelig forfærdet over, at der ikke var ret meget mediedækning omkring det, og at der heller ikke var så mange privatpersoner som donerede. Det ville jeg gøre noget ved".
Og så fik hun en idé.
Kaylen Ward sælger allerede nøgenbilleder online, så hvorfor ikke gøre det til et godt formål? Hun lavede derfor et tweet, hvor hun skrev, at hun ville sende et nøgenbillede til alle dem som kunne bevise, at de som minimum havde doneret $10 (65 kr.) til en Australsk velgørenhed.
Tweetet blev delt mere end 40.000 gange, og Kaylen Wards indbakke blev bombarderet.
"Jeg havde regnet med, at jeg måske kunne donere $1,000 (4600 kr.), men mit Tweet eksploderede".
Hun har været nød til at ansætte fire mennesker, som skal hjælpe hende igennem sin indbakke og de tusindvis af beskeder, som hun modtager. De skal bl.a. tjekke op på om donationerne er ægte, så de tusindvis af mænd kan få deres nøgenbillede tilbage.
Kaylen Ward mener at have tjent omkring 2,3 million til redningsarbejdet i Australien takket være hendes nøgenbilled-kampagne.
Og reaktionerne har været overordnet positive på sociale medier. Bare ikke fra opfinderne af Instagram.
Kampagnen er målrettet Twitter, men rygtet har også spredt sig til Instagram, hvor hun havde mere end 50.000 følgere. Det har resulteret i, at Instagram har lukket hendes konto, fordi de mener indholdet er "sexually suggestive".
Vi er vilde med Kaylens opfindsomhed, og hendes meget flotte donation til Australien.