Magasinet M!

BMW har endelig løftet sløret for M8

0 til 100 på 3.2 sekunder

BMW har endelig løftet sløret for deres nye topmodel i M-serien: BMW M8. 

Den kommende sportsmodel lander til september, og den er lidt af et bæst. 

Den samme 4.4 liters M TwinPower Turbo motor leverer kræfterne til de i alt fire modeller der lanceres: 

  • BMW M8 Coupé: 600 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,3 sek.
  • BMW M8 Competition Coupé: 625 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,2 sek.
  • BMW M8 Cabriolet: 600 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,4 sek.
  • BMW M8 Competition Cabriolet: 625 hestekræfter, acceleration fra 0-100 km/t på 3,3 sek.
ANNONCE
BMW har endelig løftet sløret for M8

Bilen er bygget til at kunne yde maksimalt på både landevej og racerbane, og det betyder en god håndfuld letvægtsmaterialer, og et meget aerodynamisk design. 

Taget på BMW M8 Coupé og BMW M8 Competition Coupé er lavet af kulfiberforstærket plast (CFRP). BMW M8 Cabriolet og BMW M8 Competition Cabriolet har soft-top med elektrisk åbning og lukning af kalechen.

Kræfterne finder vej til asfalten via en ottetrins M Steptronic automatgearkasse med Drivelogic samt M xDrive firehjulstræk. Det innovative firehjulstræk gør det muligt at fordele kræfterne mellem akslerne på en helt ny måde, og under kørslen kan der vælges mellem tre forskellige opsætninger: Firehjulstræk, firehjulstræk Sport og baghjulstræk. Som noget helt nyt kan bremserne nu også indstilles til enten SPORT eller COMFORT.

Ligeledes kan de nye "M Modes" - som er udviklet specielt til M8 - indstilles til henholdsvis ROAD, SPORT og på Competition-udgaverne også TRACK. Bilen kan altså sættes op, så den præcist rammer underlag og temperament.

ANNONCE

BMW M8 lander i Danmark i september måned 2019. Senere får den stærke kvartet også selskab af firedørsversionen BMW M8 Gran Coupé. Priserne afventes.

Del

Seneste nyt