Viralt

Bonnie Blue chokerer igen: Planlægger “golden shower” til sit eget baby shower!

Hun blev verdenskendt for at prøve at blive gravid med 400 forskellige mænd. Nu tager voksen-stjernen Bonnie Blue sit næste vanvittige mediestunt til et niveau, hun selv kalder direkte klamt.

Hvis du troede, at pornoindustrien ikke længere kunne chokere, så tro om igen.

Den 27-årige britiske OnlyFans-model Bonnie Blue (hvis borgerlige navn er Tia Billinger) har netop løftet sløret for sit næste store “projekt”. Og lad os bare sige det med det samme: Du skal nok lige stille morgenkaffen fra dig, før du læser videre.

I februar trak hun overskrifter over hele verden, da hun tog på en såkaldt “breeding mission” og dyrkede ubeskyttet sex med over 400 mænd for at blive gravid. Det lykkedes angiveligt, og hun satser på at føde i november. Men fejringen af den kommende baby bliver alt andet end traditionel. Det beretter US Weekly, der har talt med Bonnie Blue.

Fra “Baby Shower” til “Golden Shower”

Overfor det amerikanske medie Us Weekly afslører Bonnie Blue nu, at hendes fans skal inviteres med til det kommende baby shower her i juni. Men i stedet for lyseblå balloner og små kager, muterer festen om til en decideret lummer omgang.

“For at fejre en ellers sund og rask graviditet, bliver mit baby shower så specielt, at det forvandler sig til et golden shower,” fortæller hun uden at blinke.

For de uindviede betyder det kort og godt, at hendes betalende fans får lov til at tisse på hende, mens de dyrker sex med den gravide model.

“Der vil blive spillet traditionelle baby shower-lege hele dagen. Der skal slås til piñatas, og mine huller bliver også hamret igennem. Min graviditet har været et fælles projekt for hele mit community fra starten, og sådan fortsætter det. Jeg vil for alt i verden undgå at briste under fødslen, så jeg planlægger at blive udvidet regelmæssigt,” lyder den ekstremt detaljerede forklaring fra modellen.

“Hvad fanden sker der her?”

Selv for en kvinde, der lever af at smide tøjet og strække grænserne på internettet, indrømmer Bonnie Blue på sin TikTok-profil, at det her stunt er “ret klamt”, selv efter hendes standarder.

“Jeg indså godt, at jeg ikke ligefrem sætter kvindekønnet tilbage med det her – jeg sætter bare mig selv tilbage. Det her handler om at tage noget super smukt og uskyldigt, som en graviditet, og blande det med noget, der er fuldstændig ekstremt – selv for den branche, jeg er i.”

Hun tilføjer, at hun har døjet med ekstrem morgenkvalme og må cutte op på kvalmestillende piller for overhovedet at gennemføre showet.

“Det visuelle bliver fuldstændig absurd. Hvis du zoomer helt ind, ser det sikkert meget sødt og uskyldigt ud. Men hvis du zoomer ud, vil folk bare tænke: ‘Hvad i alverden sker der her?’“

Som om det ikke var nok, planlægger hun i øvrigt også at sætte barnets navn på auktion til højestbydende blandt sine fans senere på året.

M! konkluderer: Vi har hørt om deleøkonomi og fælles forældreskab, men det her tager alligevel prisen som årets mest bizarre lagkage. Vi holder os i hvert fald langt væk fra den gæsteliste!