Det frække
Bonnie Blue i millionstrid: Svigermor kræver del i sex-formue på $45 millioner
Svigermor vil have sex-penge.
Bonnie Blue – kendt for at have bygget et af de mest indbringende imperier på OnlyFans – står midt i en privat konflikt, der nu er rykket ud i offentligheden. Ifølge hendes svigermor, Gill Davidson, skylder Blue sin eksmand – og Gill’s søn – en god bid af sin formue.
Blue, hvis rigtige navn er Tia Billinger, er 26 år og har angiveligt tjent over 45 millioner dollars på sin platform. Men mens hun selv beskriver skilsmissen som fredelig og “et spørgsmål om at vokse fra hinanden”, så ser hendes tidligere svigerfamilie noget anderledes på sagen.
“Han hjalp hende med alt”
Gill Davidson fortæller til New York Post, at sønnen Oliver spillede en aktiv rolle i Bonnie Blues karriereudvikling. Ifølge hende gik hans støtte langt ud over det emotionelle – han hjalp med videooptagelser, kreative beslutninger og var i en periode en fast del af holdet bag hendes indhold.
Det er en påstand, der faktisk bakkes op af Blue selv. I dokumentaren 1000 Men and Me: The Bonnie Blue Story fortæller hun, at Oliver var “utrolig støttende”, og at det var hans opbakning, der gav hende modet til at springe ud som skaber på OnlyFans. I podcasten Bad Friends har hun også nævnt, at han hjalp med kreative elementer og produktion.
Men nu er Oliver, ifølge moderen, blevet skåret helt fra. Ikke længere en del af forretningen. Ikke på lønningslisten. Og ifølge Bonnie Blues team har han “ingen økonomisk krav overhovedet”.
Læs også:
Skilsmisse undervejs – men pengene flyver stadig
Det komplicerer selvfølgelig tingene, at parrets ægteskab endnu ikke er afsluttet juridisk. Skilsmissepapirerne er ifølge Blue blevet arbejdet på i to år, men så længe intet er underskrevet, står det åbent, om Oliver har ret til en del af indtjeningen.
Gill Davidson lægger ikke fingre imellem: Hun mener, at sønnen har været afgørende for, at Bonnie Blue blev den succes, hun er i dag – og at det bør give ham en andel af formuen.
Hvor sagen ender, må tiden – og måske en domstol – vise. Men én ting er sikkert: Det her er ikke sidste gang, vi hører om OnlyFans-millionerne og hvem, der egentlig har krav på dem.
Læs også: