Underholdning

Bordelmutter afslører den vildeste fantasi, en kunde nogensinde har bedt om

Når man arbejder på et af Europas største, lovlige bordeller, skal der efterhånden en del til at løfte på øjenbrynene. Men den 31-årige bordelmutter Catherine De Noire, som har været i voksenbranchen i næsten ti år, har alligevel set ting, der kan få de fleste til at tabe kæben. Da hun for nylig gæstede LADbible’s Honesty Box-show, afslørede hun den absolut mest bizarre fantasi, en kunde nogensinde har betalt i dyre domme for at udleve. Og tro det eller ej: Det involverer overhovedet ikke sex. Det involverer i stedet rollen som et helt klassisk kæledyr.

Ifølge Catherine er der tale om en af bordellets faste stamkunder, som i det daglige liv er en fuldstændig normal fyr med en kone derhjemme. Men når han træder ind ad døren til bordellet, skifter han fuldstændig karakter.

Han medbringer nemlig en taske fyldt med ting, man normalt finder i en dyrehandel: hundegodbidder, en vandskål, et hundehalsbånd og en hundekurv.

Otte timer som “en dygtig vovse”

Når manden tjekker ind til sin otte timer lange session, forvandler han sig til en hund, komplet med sit helt eget hundenavn.

“Han er dybest set bare en hund,” fortæller Catherine i showet. “Den pige, han booker, giver ham kommandoer som ‘sit’, ‘dæk’ og ‘her er en godbid’. Det vilde er, at hun faktisk har lov til at have andre kunder i rummet, mens han er der.” fortæller hun i et interview med LadBible.

Det stopper dog ikke her. Mens den prostituerede passer sit arbejde og dyrker sex med andre mænd, render stamkunden rundt på alle fire på gulvet og kigger på. For at gøre rollen helt komplet, begynder han ofte at slikke de andre kunders fødder og tygge i deres sko, præcis som en uartig hvalp ville gøre det.

Når de otte timer er gået, og sessionen er slut, rejser den “normale fyr” sig op, pakker sin hundekurv og sine skåle sammen i tasken, og tager pænt hjem til konen igen.

“Folk er så kreative”

Selvom det lyder fuldstændig vanvittigt for os almindelige dødelige, er det netop disse episoder, der gør, at Catherine elsker sit job.

Hun slår fast, at hendes forretning bliver drevet som enhver anden lovlig virksomhed – hvor nogle af hendes ansatte i øvrigt tjener op mod 350.000 kroner ($50.000) om måneden på de rige klienter.

“Det er netop derfor, jeg elsker at arbejde der. Folk bliver simpelthen så ekstremt kreative,” fortæller den 31-årige bordelmutter med et smil.

Underholdning

Se flere artikler