Magasinet M!

Breaking: Star Wars IX: The Rise of Skywalker - Teaser trailer

Begyndelsen på Skywalker-sagaens afslutning!

Er du ved at have fået nok af Star Wars? 

Disney kommer aldrig til at stoppe med at malke den ko, men i det mindste får vi snart afslutningen på Skywalker-sagaen, og så længe de gør det med manér, så må de hygge sig med resten.

Teaser-traileren for filmen der lukker ballet, Star Wars IX: The Rise of Skywalker, er netop landet, og der er nogle rigtig gode bidder med, til at løfte hypen.

Selvfølgelig er Rey og Finn tilbage, det samme er de gode gamle robotter. Chewbacca, der mistede sin trofaste følgesvend i The Force Awakens (RIP Han), ser ud til at have fundet sammen med en anden gammel kending - traileren giver nemlig første klip af gode gamle Billy Dee Williams, der er tilbage i rollen som Lando Calrissian. Og hvad sker der med afslutningstalen fra Palpatine (Darth Sidious)?

Star Wars: The Rise of Skywalker får premiere i Danmark den 18. december 2019. 

ANNONCE
Star Wars IX - Teaser
Del

Seneste nyt

Annonce