Brian Holms vildeste historier fra cykelverdenen
Sten og heste gennem bilruden og løbske køretøjer i bjergene. Det er ikke så lidt man oplever, når man har været i professionel cykelsport i 30 år. I anledning af Tour de France har vi fået Brian Holm til at fortælle om sine vildeste oplevelser. Her er de første tre. Læs resten i morgen.
Chefen skal altid være der for sine mænd. Og når en af rytterne har besluttet sig for at gå i udbrud, så er følgebilen med en skrigende sportsdirektør i hælene ikke til at undvære. Slet ikke når det er tæt på mål, og hele sceneriet udspiller sig under løbet over dem alle, Tour de France. Problemet er bare, at det ikke kun er cyklerne, der kan få defekter - det kan følgebilerne også. Og hvis al strømmen ryger på en moderne bil, så er der intet der duer. Ud over ratlåsen altså?
Brians egne ord:
"Bilen har været i stykker dagen inden, og en mekaniker har repareret den. Men på vej ned af bjerget ryger al strømmen, og så sætter ratlåsen sig fast. 120 i timen ned af bjerget, så er der panik, når du ikke kan styre. Der gik flere gange 2-3 sekunder, hvor vi hverken kunne styre eller bremse. Vi fik så startet bilen, og den endte i øvrigt også med at punktere på det ene forhjul. Men vi havde en mand i udbrud og fulgte ham til mål i en mere eller mindre smadret følgebil."
I trafikken er der daglige styrkeprøver, når køretøjer eller andet godt smadrer sammen. Bil vs hest kan faktisk gå grueligt galt. Også for bilen. Når et Tour de France felt skal passere gennem landskabet, kræver det, at alt går op i en højere enhed. Biler, helikoptere, Jørgen Leth´s episke speaks og rytterne på vejen. Men sommetider sker det omvendte. Alt går galt på samme tid og ender i en regulær katastrofe. Det skete i 2006?
Brians egne ord:
"Vi kører i holdbilen, og fremad kan vi se en helikopter svæve over en mark med heste. Krikkerne løber fra vid og sans, og det er lidt diffust, hvad der sker. Men pludselig ryger tre heste ind i bilen, og jeg når kun over i passagersædet, fordi armlænet på bilen kan slås op. Og fordi vi sjældent har sele på. Den ene hest endte inde i på forsædet, de to døde, og bilen blev totalskadet."
Nogle steder i verden, tages klager over de lokale forhold meget personligt. I 1999 var Brian således som sportsdirektør med til et løb i Argentina, hvor indkvartering og forplejning mest af alt mindede om et herberg i Mogadishu.
Brian påpegede de miserable forhold, men den slags kritiske røster var hverken løbsledelsen, den lokale administration og nok heller ikke byens mafioso videre begejstret for. I hvert fald gik det hurtigt op for Brian, at mentaliteten på de breddegrader ikke er udpræget dialog-orienteret.
Brians egne ord:
"De havde godt nok virket en anelse mere forurettede end ellers, når vi havde kommenteret på faciliteterne. Men jeg tænkte ikke nærmere over det, indtil der pludselig kørte en motorcykel op på siden af min bil. Jeg nåede lige at tænke 'hold kæft en idiot', hvorefter der røg en sten ind gennem sideruden og ramte mig i brystet. Der måtte jeg vifte med det hvide flag, for så ved du fandengaleme, at de mener det alvorligt."
