Magasinet M!

Briter forsøger at sende en tærte ud i verdensrummet

Hvad gør man med en tærte? En flok briter besluttede sig for, at det mest indlysende ville være at sende den på en ordentlig flyvetur.

Briter forsøger at sende en tærte ud i verdensrummet

Mon en kødtærte bliver lettere at spise, hvis den har været en tur i rummet inden man sætter tænderne i den? 

Det ville en flok briter for nylig gerne finde ud af, inden de skulle deltage i en tærtespisningskonkurrence. Derfor monterede de en tærteplatform på en vejrballon, og sendte den afsted op, op, op. 

- Vi vil undersøge, om højden har en indflydelse på tærtens molekylære struktur og gør den lettere at spise til konkurrencen, sagde Tony Callaghan, der idémanden bag rumtærten til den engelske avis Metro inden affyringen. 

Heldigvis for os andre, havde de også monteret et kamera, der viser tærtens tur ud i rummet. 

Så langt nåede tærten desværre ikke helt. 46.000 meters højde fløj den kødfyldte tærte i, inden den vendte om og begyndte sin nedstigning til jorden igen.

Da tærten først vendte tilbage til jorden, landede den på en mark fyldt med får. Heldigvis gjorde en GPS-sender, at det var muligt at finde den igen. Dog havde et af fårene fundet den først, og havde taget en stor bid af tærten. 

Om forsøget med at gøre den lettere at spise, sagde Tony Callaghan efterfølgende til Metro. 

- Tærten var varmet, frosset ned i rummet og så varmet op igen på dens nedstigning. Så smagen er muligvis blevet lidt bedre.

Så måske det gør en tærte bedre at sende den en tur ud i (næsten) rummet. 

Du kan se videoen af tærtens flyvetur herunder: 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce