Magasinet M!

Bruce Willis' 2021-karriere har været så ringe, at han får sin egen kategori til Razzie Awards

Årets Værste Bruce Willis-film 2021.

Bruce Willis, den gode gamle actionstjerne, er for alvor faldet i graderne de seneste mange år.

Han laver efterhånden Nicolas Cage-teknikken, hvor han bare siger ja til alt, der hedder B-film. Han har et Hollywood-rygte for at kræve overpris og være doven.

Så måske er det meget lukrativt at tage nogle af de mindre projekter - pengepungen går op, kvaliteten går ned.

Og til årets Razzie Awards - som er modsvaret til Oscar-uddelingen, hvor man med 'razzies' hylder de dårligste film og præstationer - har han i år fået sin helt egen kategori.

Helt historisk!

Kategorien lyder: ”Worst Bruce Willis Performance in a 2021 Movie”.

Og hvorfor har han så fået denne 'ære'?

Well, han har medvirket i hele 8 film i 2021 - 7 af dem er sneget udenom biografen (af gode grunde):

American Siege, Fortress, Deadlock, Apex, Survive the Game, Midnight in the Switchgrass, Out of Death og Cosmic Sin.

Hvis du ikke kender til størstedelen af dem? Det skal du være glad for.

Han er nomineret i alle samtlige film - og nu sin helt egen kategori.

Vanvittigt. 

Se Razzie Awards d. 26. marts 2022. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce