Viralt

Brud føler sig ført bag lyset: Opdagede mandens lille ‘bandit’ på bryllupsnatten

De fleste nygifte par glæder sig til at forsegle pagten i soveværelset efter brylluppet. Men for en anonym brud blev bryllupsnatten ikke helt som forventet. Hun føler sig nu decideret “snydt”, efter hun fandt ud af, at hendes nye ægtemand har en mikropenis – noget han bevidst havde holdt skjult i hele deres parforhold.

Historien, som oprindeligt blev delt på det sociale medie Reddit, er gået viralt af alle de rigtige (og forkerte) årsager.

Ventede til efter brylluppet

Parret havde sammen besluttet at vente med sex til efter brylluppet. En beslutning som manden var gået forrest med og som bruden troede handlede om tradition og romantik, men som nu har vist sig at have en mere praktisk årsag for gommen.

Et år havde parret været sammen da de lod sig gifte, og det var altså et år, hvor hun ikke havde set, hvordan han egentlig så ud dernede.

Da tøjet endelig faldt, stod hun ansigt til ansigt med en vaskeægte mikropenis.

Medicinsk set defineres en mikropenis som et organ, der i erigeret tilstand er ca. 7 centimeter eller mindre. Ifølge bruden var hendes mands dog endnu mindre, omkring 3-4 centimeter.

”Jeg føler mig snydt”

Hendes frustration handler dog mindre om de manglende centimeter og mere om de manglende ord.

”Jeg føler mig snydt. Det her er ikke noget, man bare lige ‘glemmer’ at nævne for sin partner, især når man ved, at sex er en vigtig del af et forhold,” forklarer hun i sit opslag.

Hun føler, at han bevidst har brugt deres aftale om at “vente” som et skjold for at undgå den svære samtale, indtil de juridisk var bundet til hinanden.

Hvad gør man herfra?

Eksperterne er splittede, men de fleste er enige om én ting. Kommunikation er nøglen.

En mikropenis behøver ikke at betyde et dårligt sexliv – der findes masser af teknikker, legetøj og andre måder at opnå nydelse på. Men når fundamentet er lagt med en løgn (eller en bevidst udeladelse), er vejen til genopretning lang.

Bruden overvejer annullering af ægteskabet, da hun føler, at hele deres forhold er startet på en falsk forudsætning.