Viralt

Brugte seks timer på at få tatovering i ‘dernede’: Nu afslører hun resultatet

Det kræver sit mandshjerte – eller i dette tilfælde kvindemod – at lægge sig under nålen i hele seks stive timer. Men det bliver satme ikke mindre hardcore, når tatovøren skal arbejde på det absolut mest intime og følsomme sted overhovedet. OnlyFans-modellen Misha Montana har netop gjort det utænkelige: Hun har fået lavet en gigantisk, detaljeret tatovering direkte i underlivet. Nu afslører hun, at smerten var så vanvittig, at det fik en regulær fødsel til at ligne en gåtur i parken.

Den 32-årige model valgte ovenikøbet at sende live på nettet direkte fra briksen, mens tatovøren gik i krig mellem hendes ben. Målet? En fuldstændig vanvittig og detaljerig, alien-inspireret tatovering komplet med tentakler, der snor sig rundt i de mest private regioner.

I en nylig episode af den populære podcast Holly Randall Unfiltered lægger Misha absolut ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive den seks timer lange tortur.

“Jeg havde så mange smerter. Jeg troede virkelig ikke, det ville tage så lang tid, men der er så mange sindssyge detaljer,” indrømmer hun i podcasten. “Helt ærligt, så var det værste den store sene, der løber fra inderlåret og op til hoften. Da han ramte den med nålen, var det bare… urgh!”

Værre end at føde

Selvom Misha Montana i forvejen er solidt tusset til og kender alt til nåle, var underlivs-sessionen i en helt anden liga. Hun havde ellers forsøgt at gardere sig med masser af bedøvende creme på de intime dele, men det hjalp absolut intet mod de tusindvis af nålestik.

“Det var værre end at føde, og jeg græd og græd. Jeg har aldrig rigtig grædt under en tatovering før. Altså, det gør altid ondt, men det går normalt over. Men der er bare så ufatteligt mange nerver og ting dernede. Det er en seriøs omgang,” forklarer hun.

Fansene betaler kassen for at se dyret

Hvis du sidder og håber på at se den færdige alien-blæksprutte på hendes åbne Instagram-profil, må du tro om igen. Misha ved udemærket godt, hvordan man forvandler smerte til iskolde kontanter.

Det færdige og yderst intime resultat er nemlig låst solidt bag en betalingsmur på hendes OnlyFans-profil, hvor nysgerrige sjæle må hive dankortet frem for at få syn for sagen.

Det har dog ikke afholdt folk fra at købe sig adgang, og i kommentarfeltet koger det over med imponeret savl fra gutter, der har lavet det, de kalder “lidt research”:

“Hun har satme nogle kvalitetstatoveringer. Det er ikke det sædvanlige lort. Masser af vilde detaljer. Det må have gjort så ondt,” skriver en imponeret følger, mens en anden kort og kontant bekræfter efter et besøg på hendes profil: “Efter lidt research… Kan bekræfte. Wow, hun er vild!”