Magasinet M!

Buffy the Vampire Slayer får en reboot

Forhåbentlig ikke med Twilight-tendenser..

Buffy the Vampire Slayer var en rigtig 90'er-klassiker af en serie, hvor man fulgte Sarah Michelle Gellar, Lily fra How i Met Your Mother og ham fra Bones gå på jagt efter vampyrer. En rigtig teenage-serie, som har formået at holde sig underholdende til den dag i dag.

Joss Whedon - instruktøren af bl.a. Avengers 1 og 2 - stod for historien dengang og han har om nogen evnerne til at skrive et ondt manuskript.

Nu viser det sig dog, at vi åbenbart kan se frem til en reboot af 90'er-klassikeren.

Man bliver lidt nødt til at tænke - hvorfor?

Serien skal have Whedon tilbage til executive producer og selve historien skal tage udgangspunkt i den originale mytologi men med mere moderne omgivelser.

Sarah Michelle Gellar bliver selvfølgelig skiftet ud - og rygterne går på, at en afrikansk-amerikansk kvinde skal være den nye hovedrolle.

Fans af den originale serie er bestemt ikke tilfredse med, at Buffy skal pilles fra hinanden til et nyt koncept - størstedelen af alle kommentarer på nettet er enten svinere, eller folk som hellere så en 'voksen'-fortsættelse af historien, hvor serien fra 1997-2003 sluttede.

Hvad siger folket?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce