Viralt

Buschaufføren taler ud: Derfor kører vi fra dig, selvom vi har set dig

Der findes få ting, der kan få blodet i kog som at sprinte mod bussen, nå frem præcis som dørene smækker, og så se chaufføren stirre tomt fremad, mens han ruller væk. Er han en psykopat? Nej, han beskytter faktisk bare sit job.

Vi har alle været der.

Du er fem minutter for sent på den til en vigtig date eller morgenmødet med chefen.

Du ser bussen, du laver dit livs spurt, og du når frem til døren i det sekund, den lukker. Du får øjenkontakt med chaufføren, men han ligner en mand, der har fået bortopereret enhver form for empati, og kører iskoldt videre.

Men før du planlægger din hævn, så hør lige hvad “Fatbus Driver” (alias Stephen) har at sige.

Han er buschauffør og TikTok-stjerne, og han har sat ord på det fænomen, vi alle hader.

Reglerne er benhårde

Ifølge Stephen er det ikke fordi, chaufførerne nyder at se dig lide (selvom det måske ser sådan ud).

Det handler om benhårde regler og kolde kontanter.

I mange byer (hvert fald der hvor Stephen kører) er busselskaberne underlagt strikse regler fra kommunen og transportmyndighederne.

Reglen er simpel: Når dørene er lukket, og bussen er klar til afgang, må de ikke åbnes igen. Punktum.

En dyr omgang “venlighed”

Hvis chaufføren falder for dit “hunde-blik” og åbner døren igen, risikerer han og selskabet store problemer.

“Virksomheden risikerer en bøde, og de kan i værste fald miste køretøjets tilladelse. Det koster selskabet kassen,” forklarer Stephen.

Der sidder ofte inspektører eller overvågning, der holder øje med, at tidsplanerne og sikkerhedsreglerne bliver overholdt.

En lille tjeneste til dig kan altså ende med en fyreseddel eller en kæmpe dummebøde til vognmanden.