Magasinet M!

BzzZZZzzzz: Verdens stærkeste bi trækker et SØM ud af en mur!

Det her er muligvis den vildeste bi, du nogensinde har set. Den er sværmernes svar på Superman. Se selv lige her.

BzzZZZzzzz: Verdens stærkeste bi trækker et SØM ud af en mur!

Sommeren nærmer sig, og det betyder, at bzzZZZzzzZZzz.. bierne snart nærmer sig og sværmer rundt om fjæset på os, mens vi forsøger at nyde vores kolde Roskilde-øl i festival-varmen (okay, det er måske mere hvepse, der tager sig af den slags, men alligevel...).

Og for lige at blive mindet om, hvor vanvittige bier kan være, viser vi dig lige en lille bideo (undskyld, vi kunne ikke lade være). Men det er ikke en almindelig bi, vi vil vise dig. Nej, der er nok snarere tale om en form for super-bi, måske endda verdens stærkeste bi.

I videoen herover kan du se, hvordan en brutal murerbi flår et søm ud af en mur. Og den gør det helt på egen hånd. Vi ville godt nok ikke lægge os ud med den bodybuilder-bi der!

ANNONCE

Du skal ikke snydes for lidt naturvidenskab nu, hvor vi viser en nærmest unaturligt stærk monsterbi.

Over for Daily Mail forklarer Lynn Dick, der er forsker ved Cambridge Universitys afdeling for zoologi, hvad der er specielt ved netop den barske murerbi, som tilsyneladende leger håndværker i andre folks murværker. Bien gør det nemlig ikke for sjov skyld og narrestreger.

"Murerbier som denne her vælger huller, der er i forvejen findes i murværker frem for at lave sine egne huller. Jeg har aldrig set noget lignende det i videoen, og jeg er tilbøjelig til at tro, at sømmet sad i et hul, bien havde brugt i forvejen. Det forklarer, hvorfor bien havde så travlt med at fjerne sømmet - den havde sikkert lagt æg derinde," siger forskeren til Daily Mail.

Så blev vi da så kloge. Derfor skal du nok ikke fucke med en murerb,i næste gang du ser en. Bare lad den gøre, hvad den vil med dine søm - og din hammer, for den sags skyld. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt