Magasinet M!

Ca. 40 millioner af os vil måske ikke være i stand til at gå på internettet næste år

Ovenstående kan blive til virkelighed fra 1. januar næste år. Men kun hvis du ejer computere og smart-enheder af ældre dato

Der er nye planer under opsejling for 2016, som går ud på at opgradere, hvordan bestemte hjemmesider er verificerede. Det vil tvinge brugere til at skulle surfe på det ukrypterede internet, medmindre de opgraderer deres smartphone, tablet eller computer, hvis de er i besiddelse af nogle ældre modeller. Blandt hjemmesiderne, der ikke vil være tilgængelige via eksempelvis gamle smartphones kan nævnes Facebook, Google og Twitter. 

Det skriver Buzzfeed.

De fleste hjemmesider er krypteret gennem en kode, som er genereret af hjemmesiden, du besøger. Koden bliver herefter oversat i din browser. I øjeblikket benytter man sig af et system, der hedder SHA1, men udviklere frygter, at det ikke længere er sikkert, så de presser på for at opgradere til SHA2, som ikke vil være kompatibel med ældre enheder.

Et kontroversielt move, påpeger eksperter. For det er ikke alle, der har råd til opgradere sin telefon, computer eller tablet. Matthew Prince er direktør i selskabet Cloudfare, som har forsket i, hvor mange folk ændringen vil påvirke. Til Buzzfeed siger han:

"Det er vigtigt at huske på, at internettet ikke bare er for folk med den nyeste laptop eller iPhone 6."

ANNONCE
Ca. 40 millioner af os vil måske ikke være i stand til at gå på internettet næste år

Facebooks sikkerhedschef, Alex Stamos, er enig med Matthew Prince. I et blogindlæg skrev han i sidste uge: 

"Vi mener ikke, at det er rigtigt at fratage millioner af folk de fordele, der hører med, når man surfer på det krypterede internet - især på grund af den fortsatte brug af enheder, som er kendt for at være inkompatible med SHA-256 (en af hashfunktion under SHA2, red.). Mange af de ældre enheder bliver brugt i U-lande, hvor internettet stadig er nyt. Vi skulle i stedet investere i privat- og sikkerhedsløsninger for de folk og ikke gøre det sværere for dem at bruge internettet sikkert."

Men om mindre end 14 dage kan det altså blive en realitet, men man må da håbe, at der sidder nogle folk og arbejder på at få problemet løst.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce