Magasinet M!

Captain Marvel 2 aka. The Marvels slår rekord som den korteste MCU-film nogensinde

Et modsvar til den snigende superheltetræthed?

Marvel har i optakten til Infinity War og Endgame på Avengers-fronten haft en tendens til at skrue op for spilletiden - og generelt er det lidt en ting i biografen i disse dage. Man ser færre og færre film, som sniger sig på den lavere side af to timer.

Men ikke den nye Marvel-film med Brie Larson tilbage i trøjen som Carol Danvers aka. Captain Marvel. 

Her følger vi sammenskudsgildet mellem Ms. Marvel, Captain Marvel og WandaVision, hvor Monica Rambeau, Kamala Khan og Carol Danvers skal forsøge at finde ud af, hvorfor de skifter plads i universet, hver gang de bruger deres kræfter. 

Det hele sker, mens de undersøger et mystisk ormehul skabt af Kree-racen - og snart bliver de nødsaget til at slår pjalterne sammen mod en større fjende.

Filmen stempler ind på MCUs liste over film med en interessant rekord - det bliver den korteste MCU-film til dato ifølge ScreenRant.

The Marvels bliver blot 105 minutter - altså 1 time og 45 minutter. 

Dermed banker den lige to gamle kendinge af deres fælles førsteplads - nemlig The Incredible Hulk (2008) og Thor: The Dark World (2013), som begge havde en spilletid på 1 time og 52 minutter.

Et modsvar til den snigende superheltetræthed? Hvem ved.

The Marvels får premiere d. 8. november. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce