Carsten Werge stopper hos TV3 efter 23 års ansættelse
En æra er slut
Carsten Werge er ubetinget en af de mest karakteristiske kommentatorstemmer i den danske sportsverden, men mandag den 15. februar 2021 markerer stoppet for 23 års ansættelse hos TV3.
Det er TV3/NENT der melder slutningen på kapitlet, i en pressemeddelelse.
"Carsten Werge er utvivlsomt Danmarks bedste fodboldkommentator i de seneste 20 år. Hans betydning for TV3 Sport har været enorm, og både som kommentator, men også som journalistisk kraft og forbillede, har han været et fyrtårn i Danmark og på vores redaktion. Vi vil gerne takke Werge for en formidabel indsats igennem 23 år, og vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer, som venter ham, siger TV3s sportschef Kim Mikkelsen.
62-årige Carsten Werge har sidste arbejdsdag mandag, hvor han efterfølgende bliver "special guest" his Mads Laudrup i Offside på TV3 Sport -Her vil Werge blive hyldet, og der vil blive sagt et behørigt farvel og tak fra TV3 Sport til den måske mest markante profil i TV3 Sports historie, lyder det fra NENT.
Werge selv fortæller, at det har været en ære at arbejde hos TV3 i så mange år. "Jeg har altid haft verdens bedste kollegaer – det har været skide skægt, og det samme er jeg overbevist om, at næste kapitel i mit arbejdsliv bliver." lyder det fra Carsten Werge
Rykker til TV2
I samme åndedrag annoncerer TV2, at de har hentet deres nye fodboldredaktør hos TV3. Det er såmænd Carsten Werge.
Her skal Werge ikke kommentere fodboldkampe, men i stedet stå i spidsen for udviklingens af TV2s fodbolddækning. Werge tiltræder som fodboldredaktør på TV 2 den 1. april 2021.