Magasinet M!

Channing Tatum, Brad Pitt og Sandra Bullock på skattejagt i ny trailer til The Lost City

Solid komediefilm til næste date night?

Buddycop-konceptet er en genre i film, som bare bliver ved med at fungere på godt og ondt.

Vi har for nyligt fået Red Notice på Netflix, hvor Dwayne Johnson og Ryan Reynolds spiller det umage makkerpar - og nu er Paramount Pictures på trapperne med en lignende størrelse.

Denne gang er det dog Channing Tatum, Brad Pitt og Sandra Bullock som teamer op.

Bullock spiller en forfatter, som skriver om romance-romaner, der finder sted i eksotiske lande og med eventyrlige oplevelser med Alan (Tatum) som covermodel. 

En excentrisk millardær (Daniel Radcliffe) kidnapper hende i håb om, at en af hendes historier er ægte og hun kan lede ham på sporet af en glemt by.

Og så går den vilde skattejagt!

Det lyder tilpas sjovt og underligt til, at det kunne være årets helt store biograf-date-film med fruen. 

Tjek den ud herunder - filmen lander i biograferne d. 25. marts:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE