Viralt
Chok-billede afslører: Sådan så danskeren, der brugte 2,2 millioner på at blive en Barbie, ud før operationerne
Vi har efterhånden set mange vilde transformationer, men den her tager alligevel prisen. Den danske OnlyFans-model og selvudnævnte “professionelle bimbo”, Alicia Amira, har brugt svimlende 2,2 millioner kroner på plastikoperationer for at ligne en omvandrende Barbie-dukke. Nu har et gammelt før-billede ramt skærmen, og folk taber fuldstændig kæben over kontrasten.
35-årige Alicia Amira mødte op i det britiske tv-program Olivia Attwood: The Price of Perfection, hvor hun viste et foto af sig selv, fra før kniven og kanylerne tog over som 21-årig.
Tv-værten gispede bogstaveligt talt i chok over synet af den helt naturlige, mørkhårede pige, der engang var.
“Det kræver mod at se sådan ud”
Alicia der er født i Gentofte, fortryder dog intet. Faktisk mener hun, at det kræver en helt særlig form for styrke at skille sig så ekstremt ud fra mængden med sit platinblonde hår, gigantiske brystimplantater og svulmende læber.
“Uanset hvordan du klæder dig, eller hvad du er til, så find en måde at være glad for den, du er. Det kræver faktisk rigtig meget mod at se ud, som jeg gør,” forklarer hun i programmet.
Sådan så hun ud, før hun begyndte at komme under kniven.
Foto: Instagram
For Alicia var den vilde forvandling ikke et chok for dem, der kendte hende som ung.
Hun har altid været udadvendt, selvsikker og meget seksuel.
Hun fandt simpelthen sin helt store inspiration i ekstrem kropsmodifikation og blondiner med enorme barm.
“Bimboer ældes ikke – vi bliver bare mere plastik”
I dag har danskeren opbygget en solid forretning på sit ekstreme udseende.
Hun er blandt de absolutte top-skabere på OnlyFans, har masser af følgere på de sociale medier og har endda startet sit eget tøjfirma, Be A Bimbo.
Hendes mål er klart: Hun vil være så plastik-agtig som overhovedet muligt, og hun har ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt.
“Jeg har altid været tiltrukket af det ekstreme. Nogle mennesker tror, jeg er sindssyg, men jeg fortryder intet. Faktisk vil jeg gerne have mine bryster endnu større i fremtiden. Bimboer ældes ikke, vi bliver bare mere og mere plastik,” slår hun fast.
Læs også: